Psalmi 126

1 Kad vraæaše Gospod roblje Sionsko, bijasmo kao u snu.

Sang til Festrejserne. Da HERREN hjemførte Zions Fanger, var vi som drømmende;

2 Tada usta naša bijahu puna radosti, i jezik naš pjevanja. Tada govorahu po narodima: veliko djelo èini Gospod na njima.

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: »HERREN har gjort store Ting imod dem!«

3 Veliko djelo èini Gospod na nama; razveselismo se.

HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

4 Vraæaj, Gospode, roblje naše, kao potoke na sasušenu zemlju.

Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

5 Koji su sa suzama sijali, neka žanju s pjevanjem.

De, som saar med Graad, skal høste med Frydesang;

6 Ide i plaèe koji nosi sjeme da sije; poæi æe s pjesmom noseæi snopove svoje.

de gaar deres Gang med Graad, naar de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.