Psalmi 125

1 Ko se uzda u Gospoda, on je kao gora Sion, ne pomješta se, ostaje dovijeka.

Sang til Festrejserne. De, der stoler Paa HERREN, er som Zions Bjerg, der aldrig i Evighed rokkes.

2 Oko Jerusalima su gore, i Gospod je oko naroda svojega otsad i dovijeka.

Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

3 Jer neæe ostati skiptar bezbožnièki nad dijelom pravednièkim, da ne bi pravednici pružili ruke svoje na bezakonje.

Han lader ej Gudløsheds Herskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Haanden til Uret.

4 Uèini, Gospode, dobro dobrima i onima koji su prava srca.

HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

5 A koji svræu na krive pute, otjeraæe Gospod s onima koji èine bezakonje. Mir Izrailju!

men dem, der slaar ind paa Krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udaadsmænd. Fred over Israel!