Psalmi 109

1 Bože, slavo moja, nemoj muèati,

Min Lovsangs Gud, ti ikke!

2 Jer se usta bezbožnièka i usta lukava na me otvoriše; govore sa mnom jezikom lažljivijem.

Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

3 Rijeèima zlobnijem sa svijeh strana gone me, i oružaju se na me ni za što.

og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

4 Za ljubav moju ustaju na mene, a ja se molim.

Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

5 Vraæaju mi zlo za dobro, i mržnju za ljubav moju.

Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

6 Postavi nad njim starješinu bezbožnika, i protivnik neka mu stane s desne strane.

Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

7 Kad se stane suditi, neka izaðe kriv, i molitva njegova neka bude grijeh.

Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!

8 Neka budu dani njegovi kratki, i vlast njegovu neka dobije drugi.

Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

9 Djeca njegova nek budu sirote, i žena njegova udovica.

Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

10 Djeca njegova nek se potucaju i prose, i neka traže hljeba izvan svojih pustolina.

Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

11 Neka mu uzme dužnik sve što ima, i neka razgrabe tuðini muku njegovu.

Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

12 Nek se ne naðe niko ko bi ga ljubio, ni ko bi se smilovao na sirote njegove.

Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

13 Natražje njegovo nek se zatre, u drugom koljenu neka pogine ime njihovo.

Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

14 Bezakonje starijeh njegovijeh nek se spomene u Gospoda, i grijeh matere njegove nek se ne izbriše.

Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

15 Neka budu svagda pred Gospodom, i on neka istrijebi spomen njihov na zemlji;

De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

16 Zato što se nije sjeæao èiniti milost, nego je gonio èovjeka ništega i ubogoga, i tužnome u srcu tražio smrt.

fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

17 Ljubio je kletvu, neka ga i stigne; nije mario za blagoslov, neka i otide od njega.

Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

18 Nek se obuèe u kletvu kao u haljinu, i ona nek uðe u njega kao voda, i kao ulje u kosti njegove.

Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

19 Nek mu ona bude kao haljina, u koju se oblaèi, i kao pojas, kojim se svagda paše.

Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.

20 Taka plata nek bude od Gospoda onima koji me nenavide, i koji govore zlo na dušu moju.

Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

21 A meni, Gospode, Gospode, uèini što prilièi imenu tvojemu. Ti si dobar, milošæu svojom izbavi me.

Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

22 Jer sam nevoljan i ništ, i srce je moje ranjeno u meni.

Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

23 Nestaje me kao sjena, kad se odmièe; tjeraju me kao skakavce.

Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

24 Koljena moja iznemogoše od posta, i tijelo moje omrša.

Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

25 Postadoh potsmijeh njima; videæi me mašu glavom svojom.

Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

26 Pomozi mi, Gospode, Bože moj, spasi me po milosti svojoj.

Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

27 Neka poznadu da je ovo tvoja ruka, i ti, Gospode, da si ovo uèinio.

at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.

28 Oni kunu, a ti blagoslovi; ustaju, ali nek se postide, i sluga se tvoj obraduje.

Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

29 Nek se protivnici moji obuku u sramotu, i kao haljinom nek se pokriju stidom svojim.

Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

30 Hvaliæu Gospoda veoma ustima svojima, i usred mnogih slaviæu ga,

Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

31 Jer stoji s desne strane ubogome, da bi ga spasao od onijeh koji osuðuju dušu njegovu.

thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.