Poslovice 1
1 Prièe Solomuna sina Davidova, cara Izrailjeva,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 Da se poznaje mudrost i nastava, da se razumiju rijeèi razumne,
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 Da se prima nastava u razumu, u pravdi, u sudu i u svemu što je pravo,
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 Da se daje ludima razboritost, mladiæima znanje i pomnjivost.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Mudar æe slušati i više æe znati, i razuman æe steæi mudrost,
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Da razumije prièe i znaèenje, rijeèi mudrijeh ljudi i zagonetke njihove.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 Poèetak je mudrosti strah Gospodnji; ludi preziru mudrost i nastavu.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Slušaj, sine, nastavu oca svojega, i ne ostavljaj nauke matere svoje.
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 Jer æe biti vijenac od milina oko glave tvoje, i grivna na grlu tvom.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Sine moj, ako bi te mamili grješnici, ne pristaj;
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 Ako bi rekli: hodi s nama da vrebamo krv, da zasjedamo pravome ni za što;
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 Svakojakoga blaga dobiæemo, napuniæemo kuæe svoje plijena;
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Bacaæeš ždrijeb svoj s nama; jedan æe nam tobolac biti svjema;
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Sine moj, ne idi na put s njima, èuvaj nogu svoju od staze njihove.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Jer nogama svojim trèe na zlo i hite da proljevaju krv.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Jer se uzalud razapinje mreža na oèi svakoj ptici;
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 A oni vrebaju svoju krv i zasjedaju svojoj duši.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Taki su putovi svijeh lakomijeh na dobitak, koji uzima dušu svojim gospodarima.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Premudrost vièe na polju, na ulicama pušta glas svoj;
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 U najveæoj vrevi vièe, na vratima, u gradu govori svoje besjede:
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Ludi, dokle æete ljubiti ludost? i potsmjevaèima dokle æe biti mio potsmijeh? i bezumni dokle æe mrziti na znanje?
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Obratite se na karanje moje; evo, izasuæu vam duh svoj, kazaæu vam rijeèi svoje.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Što zvah, ali ne htjeste, pružah ruku svoju, ali niko ne mari,
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Nego odbaciste svaki savjet moj, i karanja mojega ne htjeste primiti;
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 Zato æu se i ja smijati vašoj nevolji, rugaæu se kad doðe èega se bojite;
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 Kad kao pustoš doðe èega se bojite, i pogibao vaša kao oluja kad doðe, kad navali na vas nevolja i muka.
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Tada æe me zvati, ali se neæu odazvati; rano æe tražiti, ali me neæe naæi.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Jer mrziše na znanje, i straha Gospodnjega ne izabraše;
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Ne pristaše na moj svjet, i preziraše sva karanja moja.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 Zato æe jesti plod od putova svojih, i nasitiæe se savjeta svojih.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Jer æe lude ubiti mir njihov, i bezumne æe pogubiti sreæa njihova.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Ali ko me sluša, boraviæe bezbrižno, i biæe na miru ne bojeæi se zla.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
