Poslovice 26

1 Kao snijeg u ljeto i dažd o žetvi, tako ne dolikuje bezumnome èast.

Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

2 Kao vrabac kad prhne i lasta kad odleti, tako kletva nezaslužena neæe doæi.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

3 Biè konju, uzda magarcu, a batina bezumnicima na leða.

En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

4 Ne odgovaraj bezumniku po bezumlju njegovu, da ne budeš i ti kao on.

Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.

5 Odgovori bezumniku prema bezumlju njegovu, da ne misli da je mudar.

Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

6 Ko šalje bezumnika da mu što svrši, on otsijeca sebi noge i pije nepravdu.

Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

7 Kako hromi hramlje nogama svojim, taka je besjeda u ustima bezumnijeh.

Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.

8 Kao da baca dragi kamen u gomilu kamenja, tako radi ko èini èast bezumnome.

Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.

9 Kao trn kad doðe u ruku pijanome, taka je besjeda u ustima bezumnijeh.

Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

10 Mnogo muke zadaje svjema ko plaæa bezumniku i ko plaæa prestupnicima.

Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

11 Kao što se pas povraæa na svoju bljuvotinu, tako bezumnik ponavlja svoje bezumlje.

Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

12 Jesi li vidio èovjeka koji misli da je mudar? više ima nadanja od bezumnoga nego od njega.

Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

13 Ljenivac govori: ljuti je lav na putu, lav je na ulicama.

Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.

14 Kao što se vrata obræu na èepovima svojim, tako ljenivac na postelji svojoj.

Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.

15 Ljenivac krije ruku svoju u njedra, teško mu je prinijeti je k ustima.

Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.

16 Ljenivac misli da je mudriji od sedmorice koji odgovaraju razumno.

Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

17 Psa za uši hvata ko se prolazeæi žesti za tuðu raspru.

Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

18 Kakav je bezumnik koji baca iskre i strijele smrtne,

Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,

19 Taki je svaki koji prevari bližnjega svojega pa onda veli: šalio sam se.

saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

20 Kad nestane drva, ugasi se oganj; tako kad nema opadaèa, prestaje raspra.

Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

21 Ugalj je za žeravicu, drva za oganj, a èovjek svadljivac da raspaljuje svaðu.

Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

22 Rijeèi su opadaèeve kao rijeèi izbijenijeh, ali slaze unutra u trbuh.

En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

23 Kao srebrna pjena kojom se obloži crijep, take su usne neprijateljske i zlo srce.

Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

24 Nenavidnik se pretvara ustima svojim, a u srcu slaže prijevaru.

Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

25 Kad govori umiljatijem glasom, ne vjeruj mu, jer mu je u srcu sedam gadova.

Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

26 Mržnja se pokriva lukavstvom, ali se zloæa njezina otkriva na zboru.

Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

27 Ko jamu kopa, u nju æe pasti; i ko kamen valja, na njega æe se prevaliti.

Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

28 Jezik lažan mrzi na one koje satire, i usta koja laskaju grade pogibao.

En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.