Jov 6
1 A Jov odgovori i reèe:
Men Job svarede og sagde:
2 O da bi se dobro izmjerili jadi moji, i zajedno se nevolja moja metnula na mjerila!
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Pretegla bi pijesak morski; zato mi i rijeèi nedostaje.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Jer su strijele svemoguæega u meni, otrov njihov ispija mi duh, strahote Božije udaraju na me.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Rièe li divlji magarac kod trave? muèe li vo kod piæe svoje?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Jede li se bljutavo bez soli? ima li slasti u biocu od jajca?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Èega se duša moja nije htjela dotaknuti, to mi je jelo u nevolji.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 O da bi mi se ispunila molba, i da bi mi Bog dao što èekam!
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 I da bi Bog htio satrti me, da bi mahnuo rukom svojom, i istrijebio me!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Jer mi je još utjeha, ako i gorim od bola niti me žali, što nijesam tajio rijeèi svetoga.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Kaka je sila moja da bih pretrpio? kakav li je kraj moj da bih produljio život svoj?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Je li sila moja kamena sila? je li tijelo moje od mjedi?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Ima li još pomoæi u mene? i nije li daleko od mene što bi me pridržalo?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Nesretnomu treba milost prijatelja njegova, ali je on ostavio strah svemoguæega.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Braæa moja iznevjeriše kao potok, kao bujni potoci proðoše,
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Koji su mutni od leda, u kojima se sakriva snijeg;
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Kad se otkrave, oteku; kad se zagriju, nestane ih s mjesta njihovijeh.
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Tamo amo svræu od putova svojih, idu u ništa i gube se.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 Putnici iz Teme pogledahu, koji iðahu u Sevu uzdahu se u njih;
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Ali se postidješe što se pouzdaše u njih, došavši do njih osramotiše se.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Tako i vi postaste ništa; vidjeste pogibao moju, i strah vas je.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Eda li sam vam rekao: dajte mi, ili od blaga svojega poklonite mi;
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Ili izbavite me iz ruke neprijateljeve, i iz ruke nasilnièke iskupite me?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Pouèite me, i ja æu muèati; i u èemu sam pogriješio, obavijestite me.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Kako su jake rijeèi istinite! Ali šta æe ukor vaš?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Mislite li da æe rijeèi ukoriti, i da je govor èovjeka bez nadanja vjetar?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 I na sirotu napadate, i kopate jamu prijatelju svojemu.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Zato sada pogledajte me, i vidite lažem li pred vama.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Pregledajte; da ne bude nepravde; pregledajte, ja sam prav u tom.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Ima li nepravde na jeziku mojem? ne razbira li grlo moje zla?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?
