< Jov 5 >

1 Zovi; hoæe li ti se ko odazvati? i komu æeš se izmeðu svetijeh obratiti?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 Doista bezumnoga ubija gnjev, i ludoga usmræuje srdnja.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Ja vidjeh bezumnika gdje se ukorijenio; ali odmah prokleh stan njegov.
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 Sinovi su njegovi daleko od spasenja i satiru se na vratima a nema ko da izbavi.
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 Ljetinu njegovu jede gladni i ispred trnja kupi je, i lupež ždere blago njihovo.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Jer muka ne izlazi iz praha niti nevolja iz zemlje nièe.
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 Nego se èovjek raða na nevolju, kao što iskre iz ugljevlja uzlijeæu u vis.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Ali ja bih Boga tražio, i pred Boga bih iznio stvar svoju,
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 Koji èini stvari velike i neispitljive, divne, kojima nema broja;
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 Koji spušta dažd na zemlju i šalje vodu na polja;
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 Koji podiže ponižene, i žalosne uzvišuje k spasenju;
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 Koji rasipa misli lukavijeh da ruke njihove ne svrše ništa;
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 Koji hvata mudre u njihovu lukavstvu, i namjeru opakih obara;
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 Danju nailaze na mrak, i u podne pipaju kao po noæi.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 On izbavlja ubogoga od maèa, od usta njihovijeh i od ruke silnoga.
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 Tako ima nadanja siromahu, a zloæa zatiskuje usta svoja.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 Gle, blago èovjeku koga Bog kara; i zato ne odbacuj karanja svemoguæega.
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 Jer on zadaje rane, i zavija; on udara, i ruke njegove iscjeljuju.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 Iz šest nevolja izbaviæe te; ni u sedmoj neæe te se zlo dotaæi.
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 U gladi izbaviæe te od smrti i u ratu od maèa.
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 Kad jezik šiba, biæeš sakriven, niti æeš se bojati pustoši kad doðe.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Smijaæeš se pustoši i gladi, niti æeš se bojati zvijerja zemaljskoga.
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 Jer æeš s kamenjem poljskim biti u vjeri, i zvijerje æe poljsko biti u miru s tobom.
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 I vidjeæeš da je mir u šatoru tvom, kuæiæeš kuæu svoju i neæeš se prevariti.
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Vidjeæeš kako æe ti se umnožiti sjeme tvoje, i porod æe tvoj biti kao trava na zemlji.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Star æeš otiæi u grob kao što se žito snosi u stog u svoje vrijeme.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Eto, razgledasmo to, tako je; poslušaj i razumij.
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

< Jov 5 >