< 38 >

1 Depois disto o Senhor respondeu a Job dum redemoinho, e disse:
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Quem é este que escurece o conselho com palavras sem conhecimento?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Agora cinge os teus lombos, como homem; e perguntar-te-ei, e tu me ensina.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Onde estavas tu, quando eu fundava a terra? faze-mo saber, se tens inteligência.
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Quem lhe pôs as medidas? se tu o sabes; ou quem estendeu sobre ela o cordel?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Sobre que estão fundadas as suas bases? ou quem assentou a sua pedra da esquina,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 Quando as estrelas da alva juntas alegremente cantavam, e todos os filhos de Deus jubilavam?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Ou quem encerrou o mar com portas, quando trasbordou e saiu da madre;
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 Quando eu pus as nuvens por sua vestidura, e a escuridão por envolvedouro?
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 Quando passei sobre ele o meu decreto, e lhe pus portas e ferrolhos;
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 E disse: Até aqui virás, e não mais adiante, e aqui se quebrarão as tuas ondas empoladas?
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Ou desde os teus dias deste ordem à madrugada? ou mostraste à alva o seu lugar;
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 Para que pegasse dos fins da terra, e os ímpios fossem sacudidos dela;
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 E se transformasse como o barro, sob o selo, e se pusessem como vestidos;
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 E dos ímpios se desvie a sua luz, e o braço altivo se quebrante;
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Ou entraste tu até às origens do mar? ou passeaste no mais profundo do abismo?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Ou descobriram-se-te as portas da morte? ou viste as portas da sombra da morte?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Ou com o teu entendimento chegaste às larguras da terra? faze-mo saber, se sabes tudo isto.
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 Onde está o caminho para onde mora a luz? e, quanto às trevas, onde está o seu lugar;
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 Para que as tragas aos seus limites, e para que saibas as veredas da sua casa?
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Acaso tu o sabes, porque já então eras nascido, e por ser grande o número dos teus dias?
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Ou entraste tu até aos tesouros da neve? e viste os tesouros da saraiva,
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 Que eu retenho até do tempo da angústia, até ao dia da peleja e da guerra?
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Onde está o caminho em que se reparte a luz, e se espalha o vento oriental sobre a terra?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Quem abriu para a inundação um leito, e um caminho para os relâmpagos dos trovões;
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 Para chover sobre a terra, onde não há ninguém, e no deserto, em que não há gente;
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 Para fartar a terra deserta e assolada, e para fazer crescer os renovos da erva?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 A chuva porventura tem pai? ou quem gera as gotas do orvalho,
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 De cujo ventre procede o gelo? e quem gera a geada do céu?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Como debaixo de pedra as águas se escondem: e a superfície do abismo se coalha.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Ou poderás tu ajuntar as delícias das sete estrelas, ou soltar os atilhos do Orion?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Ou produzir as constelações a seu tempo? e guiar a Ursa com seus filhos?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Sabes tu as ordenanças dos céus? ou podes dispor do domínio deles sobre a terra?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Ou podes levantar a tua voz até às nuvens, para que a abundância das águas te cubra?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Ou enviarás aos raios para que saiam, e te digam: Eis-nos aqui?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Quem pôs a sabedoria nas entranhas? ou quem deu ao sentido o entendimento?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Quem numerará as nuvens pela sabedoria? ou os odres dos céus, quem os abaixará,
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 Quando se funde o pó numa massa, e se apegam os torrões uns aos outros?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Porventura caçarás tu preza para a leoa? ou fartarás a fome dos filhos dos leões,
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 Quando se agacham nos covis, e estão à espreita nas covas?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Quem prepara aos corvos o seu alimento, quando os seus pintainhos gritam a Deus e andam vagueando, por não terem de comer?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

< 38 >