Faarfannaa 49

1 Dura buʼaa faarfattootaatiif. Faarfannaa Ilmaan Qooraahi. Yaa namoota, isin hundi waan kana dhagaʼaa; warri addunyaa kana irra jiraattan hundinuu dhaggeeffadhaa;

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 xinnaa fi guddaan, sooressii fi hiyyeessi walumaan dhaggeeffadhaa; kunis:

både høj og lav, både rig og fattig!

3 Afaan koo dubbii ogummaa dubbata; wanti ani garaatti yaadus hubannaa kenna.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Gurra koo gara mammaaksaatti nan qabadha; hibboo koos baganaadhaan nan ibsadha.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

5 Bara rakkinaa, yeroo gowwoomsitoonni hamoon na marsanitti, ani maaliifan sodaadha?

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 Isaan qabeenya isaanii amanatu; guddina sooruma isaaniitiinis boonu.

de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

7 Namni lubbuu nama gara biraa furu, yookaan gatii furii nama sanaa Waaqaaf baasu tokko iyyuu hin jiru;

Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

8 furiin lubbuu namaa gatii guddaa qabaatii; gatiin quufsaanis yoom iyyuu hin argamu;

- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

9 silaa inni bara baraan ni jiraata; hin tortorus ture.

og aldrig få Graven at se;

10 Akka ogeeyyiin duʼan namni hundinuu ni arga; gowwoonnii fi raatuwwanis akkasuma ni badu; qabeenya isaaniis warra kaaniif dhiisu.

nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

11 Isaan yoo lafa maqaa isaaniitiin waamamtu qabaatan illee, awwaalli isaanii bara baraan mana isaanii, dhalootaa hamma dhalootaattis iddoo boqonnaa isaanii taʼee hafa.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Namni garuu qabeenya qabaatu illee bara dheeraa hin jiraatu; inni akkuma bineensa duʼee baduu ti.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

13 Wanni namoota ofitti amanatanii fi warra isaan duukaa buʼanii dubbii isaanii hoʼisan eeggatu kanuma.

Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Isaan akkuma hoolaa duʼaaf ramadamaniiru; duuti tiksee isaanii ti; toloonni ganamaan isaan irratti aangoo qabaatu; dhagni isaanii mana isaanii irraa fagaatee awwaala keessatti ni tortora; awwaallis mana jireenya isaanii ti. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Waaqni garuu lubbuu koo humna siiʼool jalaa baasa; inni dhugumaan ofitti na fudhata. (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Yommuu namni tokko sooromu, yommuu ulfinni mana isaas guddatu hin sodaatin.

Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

17 Inni yommuu duʼutti waanuma tokko illee fudhatee hin deemuutii; ulfinni isaas isa wajjin hin dhaqu.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Inni bara jireenya isaa lubbuu isaa eebbisu iyyuu, yoo namoonni yeroo ati waan gaarii ofii keetii godhattutti si jajan illee,

Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

19 inni gara dhaloota abbootii isaa, gara warra gonkumaa deebiʼanii ifa jireenyaa hin arginee ni dhaqa.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

20 Namni badhaadhaan hubannaa hin qabne, akkuma bineensaa duʼee bada.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.