Faarfannaa 2
1 Namoonni maaliif akkanumaan malatu? Saboonnis maaliif waan akkanumaan mariʼatu?
Kvi ståkar heidningarne, og kvi stilar folki på fåfengt verk?
2 Mootonni lafaa kaʼanii, bulchitoonnis Waaqayyoo fi Masiihii isaatiin mormuuf walitti qabaman;
Kongarne på jordi reiser seg, og herremennerne legg råd saman imot Herren og den han hev salva:
3 isaanis, “Kottaa foncaa isaanii of irraa kukkunnaa; hidhaa isaaniis of irraa hiiknee gannaa” jedhu.
«Lat oss slita sund deira band og kasta deira tog av oss!»
4 Inni samii keessa, teessoo irra taaʼee jiru ni kolfa; Gooftaanis isaanitti qoosa.
Han som tronar i himmelen, lær: Herren spottar deim.
5 Innis aarii isaatiin isaan ifata; dheekkamsa isaatiinis isaan naasisa;
So talar han til deim i sin vreide, og i sin harm skræmer han deim:
6 innis, “Ani tulluu koo qulqulluu irra, Xiyoon irra, mootii koo teessifadheera” jedha.
«Og eg hev då sett inn min konge på Sion, mitt heilage fjell.»
7 Ani seera Waaqayyoo nan labsa: innis akkana anaan jedhe; “Ati ilma koo ti; ani harʼa si dhalcheera.
Eg vil fortelja um ei rådgjerd: Herren sagde til meg: «Du er min son, eg hev født deg i dag.
8 Na kadhadhu; ani saboota dhaala kee, handaara lafaas qabeenya kee godhee siifan kenna.
Krev av meg, so vil eg gjeva deg heidningarne til arv og endarne av jordi til eiga.
9 Ati ulee sibiilaatiin isaan cabsita; akka qodaa supheettis isaan hurreessita.”
Du skal knasa deim med jarnstav; som kruskjerald skal du smuldra deim.»
10 Kanaafuu yaa mootota, qalbeeffadhaa; bulchitoonni lafaas of eeggadhaa.
Og no, de kongar, far visleg fram! Lat dykk segja, de domarar på jordi!
11 Sodaadhaan Waaqayyoon tajaajilaa; hollachaas gammadaa.
Ten Herren med age, og fagna dykk med otte!
12 Akka inni hin aarreef, isinis akka karaa irratti hin badneef ilma isaa dhungadhaa; dheekkamsi isaa dafee bobaʼaatii. Warri isatti kooluu galan hundi eebbifamoo dha.
Kyss sonen, so han ikkje skal verta vreid, og de skal ganga til grunnar på vegen! For hans vreide kunde lett kveikjast. Sæle er alle dei som set si lit til honom!
