< Faarfannaa 124 >
1 Faarfannaa ol baʼuu. Faarfannaa Daawit. Israaʼel akkana haa jedhu: Utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee,
(Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -
2 utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee, yommuu namoonni nutti kaʼanitti,
havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;
3 yommuu aariin isaanii nutti bobaʼetti, silaa isaan utuu nu lubbuun jirruu nu liqimsu turan;
så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
4 lolaan nu liqimsee dhaʼaan bishaanii nurra yaaʼa ture;
så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,
5 bishaan hamaan nu fudhatee bada ture.
over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.
6 Waaqayyo akka nu ilkaan isaaniitiin cicciramnuuf dabarsee itti nu hin kennin sun haa eebbifamu.
Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
7 Akkuma simbirri kiyyoo adamsituu jalaa baatu, nu isaan jalaa baaneerra; kiyyoon ni ciccite; nus jalaa baane.
Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
8 Gargaarsi keenya maqaa Waaqayyoo, Uumaa samii fi lafa sanaa ti.
Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.