Iyyoob 29
1 Iyyoob haasaa isaa itti fufee akkana jedhe:
Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
2 “Ani jiʼoota darban, bara Waaqni na eege sana akkamin hawwa ture,
Å, om jeg hadde det som i fordums måneder, som i de dager da Gud vernet om mig,
3 yeroo ibsaan isaa mataa koo irratti ife, anis ifa isaatiin dukkana keessa darbee yeroon deeme,
da hans lampe skinte over mitt hode, da jeg ved hans lys vandret gjennem mørket,
4 yeroo ani nama jabaa ture, yeroo michummaan Waaqaa mana koo eebbise,
slik som jeg hadde det i min modne manndoms dager, da Guds vennskap hvilte over mitt telt,
5 yeroo Waaqni Waan Hunda Dandaʼu na wajjin ture, yeroo ijoolleen koo naannoo koo turan,
da den Allmektige ennu var med mig, og jeg hadde mine barn omkring mig,
6 yeroo daandiin koo dhadhaadhaan jiifame, yeroo kattaanis laga zayitii ejersaa naaf yaase.
da mine føtter badet sig i melk, og berget ved mitt hus lot bekker av olje strømme frem!
7 “Yeroo ani gara karra magaalaatti gad baʼee oobdii sabaa keessa barcuma koo irra taaʼe,
Når jeg gikk op til porten i byen og inntok mitt sete på torvet,
8 dargaggeeyyiin na arganii karaa irraa goru; maanguddoonnis kaʼanii dhaabatu ture;
da drog de unge sig unda ved synet av mig, og de gråhårede reiste sig og blev stående;
9 hangafoonni sabaa dubbii afaanitti qabatanii harka isaanii afaan irra kaaʼatu ture;
høvdinger lot være å tale og la hånden på sin munn;
10 sagaleen namoota bebeekamoo hin dhagaʼamu ture; arrabni isaaniis laagaa isaaniitti ni maxxana ture.
de fornemme tidde stille, og deres tunge blev hengende ved ganen.
11 Namni na dhagaʼu kam iyyuu na jaja; kanneen na arganis na galateeffatu ture;
Enhver som hørte om mig, priste mig lykkelig, og hver den som så mig, gav mig lovord.
12 ani hiyyeessa gargaarsa barbaachaaf booʼu, nama abbaa hin qabne kan namni isa gargaaru tokko iyyuu hin jirre fureeraatii.
For jeg berget armingen som ropte om hjelp, og den farløse som ingen hjelper hadde.
13 Namni duʼuu gaʼe na eebbiseera; ani akka garaan haadha hiyyeessaa gammachuun ililchus godheera.
Den som var sin undergang nær, velsignet mig, og enkens hjerte fikk jeg til å juble.
14 Qajeelummaa akka uffata kootti uffadheera; murtiin qajeelaan immoo uffata koo fi marata mataa koo ture.
Jeg klædde mig i rettferdighet, og den opslo sin bolig i mig; rettsinn bar jeg som kappe og hue.
15 Ani nama jaameef ija, okkolaaf immoo miilla taʼeen ture.
Øine var jeg for den blinde, og føtter var jeg for den halte.
16 Ani rakkataadhaaf abbaan ture; nama ormaatiif illee nan falman ture.
En far var jeg for de fattige, og ukjente folks sak gransket jeg.
17 Qarriffaa nama hamaa nan cabse; waan inni qabates afaan isaatii buuseera.
Jeg knuste den urettferdiges kjever og rev byttet bort fra hans tenner.
18 “Ani akkana jedheen yaadee ture; ‘Manuma koo keessattin duʼa; barri jireenya kootiis akkuma cirrachaa baayʼata.
Jeg tenkte da: I mitt rede skal jeg få dø, og mine dager skal bli tallrike som sand.
19 Hiddi koo gad fagaatee bishaan qaqqaba; fixeensis halkan guutuu dameewwan koo irra bula.
Min rot skal ligge åpen for vann, og nattens dugg skal falle på mine grener.
20 Ulfinni koo na keessatti haaraa taʼee jiraata; iddaanis harka koo keessatti haaromfama.’
Min ære blir alltid ny, og min bue forynges i min hånd.
21 “Namoonni calʼisanii gorsa koo eeggachaa abdiidhaan na dhaggeeffatu.
Mig hørte de på, de ventet og lyttet i taushet til mitt råd.
22 Erga ani dubbadhee booddee isaan deebiʼanii hin dubbanne; dubbiin koos akka gaariitti gurra isaanii seena ture.
Når jeg hadde talt, tok de ikke til orde igjen, og min tale dryppet ned over dem.
23 Isaan akkuma nama bokkaa eeggatuutti na eeggatan; dubbii koos akkuma bokkaa arfaasaa dhugan.
De ventet på min tale som på regn, de åpnet sin munn som for vårregn.
24 Yeroo ani isaaniif seequtti isaan hin amanne; ifni fuula koos isaaniif waan guddaa ture.
Når de var motløse, smilte jeg til dem, og mitt åsyns lys kunde de ikke formørke.
25 Ani karaa isaaniif filee akka hangafa isaaniitti nan taaʼe; akka mootii loltoota isaa gidduu jiraatuutti nan jiraadhe; ani akka nama warra booʼan jajjabeessuus taʼe.
Fikk jeg lyst til å gå til dem, da satt jeg der som høvding og tronte som en konge i sin krigerskare, lik en som trøster de sørgende.
