Iyyoob 28
1 Dhugumaan iddoon meetiin keessaa qotamu, lafti warqeen itti baafamee qulqulleeffamu jira.
Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;
2 Sibiilli lafa keessaa baafama; sibiilli diimaan immoo dhagaa albuudaa irraa baqfama.
jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.
3 Namni hamma dhuma dukkanaatti deema; moggaa akka malee fagoo dhaqees, dukkana hamaa keessa dhagaa albuudaa barbaada.
De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;
4 Inni lafa namoonni jiraatan irraa fagaatee iddoo miilli namaa ejjetee hin beeknetti boolla qota; namoota irraa fagaatee ni rarraʼa; asii fi achis ni raafama.
de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.
5 Lafa irraa garuu nyaatatu argama; jala isheetiin immoo akka waan ibidda taateetti geeddaramti;
Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.
6 dhagaan isaa burqaa sanpeerii ti; biyyoon isaas warqee qaba.
Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.
7 Allaattiin tokko iyyuu karaa dhokfame sana hin beeku; iji culullees karaa sana hin argine.
Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;
8 Bineensonni sodaachisoon irra hin ejjenne; leencis karaa sana hin darbine.
stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.
9 Harki namaa dhagaa jabaa cabsa; hundee tulluuwwanii immoo ni gaggaragalcha.
På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.
10 Inni kattaa keessaan karaa baasa; iji isaas waan gatii guddaa hunda arga.
I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.
11 Madda lageenii ni sakattaʼa; waan dhokfames ifatti ni baasa.
De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.
12 Ogummaan garuu eessaa argamti? Hubannaanis eessa jiraata?
Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?
13 Namni gatii isaa hin beeku; inni biyya jiraattotaa keessatti hin argamu.
Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.
14 Tujubni, “Inni na keessa hin jiru” jedha; galaannis, “Inni na bira hin jiru” jedha.
Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.
15 Warqeen qulqulluun isa bituu hin dandaʼu; gatiin isaas meetiidhaan hin madaalamu.
Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.
16 Warqee Oofiiriitti, dhagaa gatii guddaa sardooniksiitti yookaan sanpeeriitti hin tilmaamamu.
Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.
17 Warqee fi dhagaan akka bilillee calaqqisu ittiin hin qixxaatu; inni faaya warqee qulqulluutiin hin geeddaramu.
Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.
18 Elellaanii fi dooqni akka waan gatii qabaniitti hin hedaman; gatiin ogummaa lula diimaa caala.
Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.
19 Tophaaziyooniin Itoophiyaa itti qixxaatu; warqee qulqulluudhaanis bitamuu hin dandaʼu.
Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.
20 Yoos ogummaan eessaa dhufti ree? Hubannaanis eessa jiraatti?
Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?
21 Isheen ija uumama hundaa jalaa dhokatteerti; simbirroota samii jalaas baddeerti.
Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;
22 Badiisnii fi Duuti, “Nu oduu ishee qofa gurra keenyaan dhageenye” jedhu.
avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.
23 Waaqa qofatu daandii gara ishee geessu hubatee, lafa inni jiraatus beeka;
Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.
24 inni handaara lafaa ni ilaala; waan samii jala jiru hunda ni argaatii.
For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.
25 Inni yommuu bubbeedhaaf humna kennee bishaanota safaretti,
Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,
26 yommuu bokkaadhaaf seera dhaabee bakakkaaf immoo daandii baasetti,
da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,
27 inni ogummaa ilaalee madaale; jabeessee dhaabee ishee qorate.
da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.
28 Ergasii ilmaan namaatiin, “Gooftaa sodaachuun ogummaa; waan hamaa irraa fagaachuunis hubannaa dha” jedhe.
Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.
