Iyyoob 20
1 Zoofaari Naaʼimaatichi akkana jedhee deebise:
Da tok Sofar fra Na'ama til orde og sa:
2 “Waan ani akka malee jeeqameef, yaadni koo akka ani deebii kennu na kakaasa.
Derfor legger mine tanker mig svaret i munnen, og derfor stormer det i mig;
3 Ani dheekkamsa na qaanessu dhagaʼaan jira; qalbiin koos akka ani deebii kennu na kakaasa.
hånende tilrettevisning må jeg høre, og min ånd gir mig svar ut fra min innsikt.
4 “Ati erga namni lafa irra kaaʼamee bara duriitii jalqabee wanni kun akkam akka ture ni beekta mitii?
Vet du da ikke at slik har det vært fra evighet, fra den tid mennesker blev satt på jorden,
5 Burraaquun jalʼootaa yeroo gabaabaaf tura; gammachuun warra Waaqaaf hin bullees akkuma liphsuu ijaa ti.
at de ugudeliges jubel er kort, og den gudløses glede bare varer et øieblikk?
6 Of tuulummaan isaa samiiwwan gaʼee mataan isaa duumessawwan tuqus,
Stiger enn hans stolthet til himmelen, og når enn hans hode til skyen,
7 inni akkuma awwaaraa bara baraan bada; warri duraan isa arganis, ‘Inni eessa jira?’ jedhu.
så går han dog likesom sitt skarn til grunne for evig; de som så ham, spør: Hvor er han?
8 Inni akkuma abjuu fiigee bada; deebiʼees hin argamu; akkuma mulʼata halkaniis dafee dhabama.
Som en drøm flyr han bort, og ingen finner ham mere; han jages bort som et nattesyn.
9 Iji isaa argee ture deebiʼee isa hin argu; iddoon isaas siʼachi isa hin ilaalu.
Det øie som så ham, ser ham ikke mere, og hans sted skuer ham ikke lenger.
10 Ijoolleen isaa hiyyeeyyiif beenyaa baasu; harki isaas qabeenya inni saame deebisee kennuu qaba.
Hans barn må søke småfolks yndest, og hans hender må gi hans gods tilbake.
11 Jabinni dargaggummaa kan lafee isaa keessa guute sun, isa wajjin biyyoo keessa ciisa.
Hans ben var fulle av ungdomskraft, men nu ligger den med ham i støvet.
12 “Hamminni afaan isaa keessatti miʼaawee inni arraba isaa jala dhokfatu iyyuu,
Smaker enn det onde søtt i hans munn, skjuler han det under sin tunge,
13 inni afaanii baafatee gatuu jibbee afaanuma ofii isaa keessa turfatu iyyuu,
sparer han på det og slipper det ikke, men holder det tilbake under sin gane,
14 nyaanni isaa garaa isaa keessatti dhangaggaaʼa; isa keessattis hadhaa bofaa taʼa.
så blir dog hans mat omskapt i hans innvoller og blir til ormegift i hans liv.
15 Inni qabeenya liqimse sana ni tufa; Waaqnis akka garaan isaa waan sana diddigu ni godha.
Han slukte gods, og han må spy det ut igjen; Gud driver det ut av hans buk.
16 Inni summii bofaa xuuxa; arrabni buutiis isa ajjeesa.
Ormegift må han innsuge; huggormens tunge dreper ham.
17 Inni laga yaaʼu, burqaa dammaatii fi dhadhaa hin argu.
Han skal ikke få se bekker, elver av honning og elver av melk.
18 Inni waan itti dadhabe utuu hin nyaatin deebisa; buʼaa daldala isaa irraa argatettis hin gammadu.
Han må gi tilbake det han har tjent, og får ikke nyte det; meget gods har han vunnet, men han får liten glede av det.
19 Inni hiyyeeyyii hacuucee harka duwwaa hambiseeraatii; mana ofii hin ijaarinis humnaan fudhateera.
For han knuste småfolk og lot dem ligge der; han rante hus til sig, men får ikke bygge dem om;
20 “Hawwii isaa hamaa sana irraa boqonnaa hin argatu; inni qabeenya isaatiin of oolchuu hin dandaʼu.
han kjente aldri ro i sitt indre; han skal ikke slippe unda med sine skatter.
21 Wanni inni nyaatu tokko iyyuu hin hafuuf; badhaadhummaan isaas itti fufee hin jiraatu.
Det var intet som undgikk hans grådighet; derfor varer ikke hans lykke.
22 Utuma inni waan hunda qabuu rakkinni isatti dhufa; dhiphinni cimaanis isa qabata.
Midt i hans rikdom blir det trangt for ham; hver nødlidende vender sin hånd mot ham.
23 Yeroo inni garaa isaa guutatutti, Waaqni dheekkamsa isaa sodaachisaa sana itti erga; dhaʼicha isaa illee itti roobsa.
For å fylle hans buk sender Gud sin brennende vrede mot ham og lar sin mat regne på ham.
24 Inni miʼa lolaa sibiilaa baqatu illee, xiyya naasiitu isa waraana.
Flykter han for våben av jern, så gjennemborer en bue av kobber ham.
25 Dudga isaa keessaa xiyya, tiruu isaa keessaa immoo fiixee calaqqisu buqqisa. Sodaan guddaan isa qabata;
Når han så drar pilen ut av sin rygg, og den lynende odd kommer frem av hans galle, da faller dødsredsler over ham.
26 dukkanni limixiinis riphee qabeenya isaa eeggata. Ibiddi namni tokko iyyuu hin afarsin gubee isa fixa; waan dunkaana isaa keessatti hafes ni barbadeessa.
Alt mørke er opspart for hans vel gjemte skatter; en ild som intet menneske puster til, fortærer ham; den eter det som er igjen i hans telt.
27 Samiiwwan balleessaa isaa saaxilu; laftis isatti kaati.
Himmelen åpenbarer hans misgjerning, og jorden reiser sig mot ham.
28 Guyyaa dheekkamsa Waaqaatti lolaan mana isaa, bishaan yaaʼus miʼa isaa fudhatee deema.
Det han har samlet i sitt hus, føres bort, det skylles bort på Guds vredes dag.
29 Carraan Waaqni cubbamootaaf kennu, dhaalli Waaqni isaaniif qoodes kanuma.”
Dette er den lodd som et ugudelig menneske får av Gud, den arv som er tilkjent ham av den Allmektige.
