Iyyoob 13
1 “Waan kana hunda iji koo argeera; gurri koos dhagaʼee hubateera.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Waan isin beektan anis beeka; ani isinii gad miti.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Ani garuu Waaqa Waan Hunda Dandaʼutti nan dubbadha; waaʼee dhimma koos Waaqatti falmuu nan barbaada.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Isin garuu sobaan nama faaltu; hundi keessan abbootii qorichaa kanneen faayidaa hin qabnee dha!
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Isin yoo cal jettan maal qaba! Wanni sun ogummaa isiniif taʼa.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 Amma falmii koo dhagaʼaa; kadhannaa afaan kootiis dhaggeeffadhaa.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Isin jalʼinaan Waaqaaf dubbattuu? Gowwoomsaadhaanis isaaf odeessituu?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Isaaf ni loogduu? Waaqaafis ni falmituu?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Yoo inni isin qore wanni gaariin isin irraa argamaa? Isin akka nama gowwoomsitan, isa gowwoomsuu dandeessuu?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Yoo isin dhoksaadhaan loogii hojjettan, inni dhugumaan isinitti dheekkama.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Surraan isaa isin hin sodaachisuu? Sodaachisuun isaa isinitti hin dhagaʼamuu?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Fakkeenyi keessan fakkeenya daaraa ti; daʼoon keessanis daʼoo suphee ti.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 “Akka ani dubbadhuuf isin cal jedhaa; ergasii wanni barbaade natti haa dhufu.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Ani maaliifin foon koo ilkaan kootiin, lubbuu koos harka kootiin qabadha?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Yoo inni na ajjeese iyyuu ani isa nan abdadha; waaʼee dhimma kootii illee fuula isaa duratti nan falmadha.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Kun fayyina koo ni taʼa; warri Waaqatti hin bulle fuula isaa duratti dhiʼaachuu hin dandaʼaniitii!
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Dubbii koo qalbeeffadhaa dhaggeeffadhaa; waan ani jedhus gurri keessan haa dhagaʼu.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Kunoo ani himata koo qopheeffadheera; akka inni murtii qajeelaa naa kennus nan beeka.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Namni na himatu jiraa? Yoo jiraate, ani nan calʼisa; nan duʼas.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 “Yaa Waaqayyo, ati wantoota kanneen lamaan naa kenni malee ani fuula kee duraa hin dhokadhu.
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Harka kee narraa fageessi; sodaachisni kees na hin rifachiisin.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Ergasii na waami; anis nan owwaadha; yookaan nan dubbadha; ati immoo deebii naa kennita.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Ani balleessaa fi cubbuu hammamin hojjedhe? Yakka kootii fi cubbuu koo na beeksisi.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Ati maaliif fuula kee dhokfattee akka diinaatti na ilaalta?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Baala qilleensi harcaase ni ciccirtaa? Habaqii gogaa ni ariitaa?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 Ati waan ittiin na hadheessitu natti barreessitaatii; cubbuu dargaggummaa kootiis na dhaalchifta.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Miilla koo jirma gidduu galchita; faana miilla kootiitti mallattoo gootee karaa koo hunda xiyyeeffattee duukaa buuta.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 “Namnis akkuma waan bososeetti, akkuma wayyaa biliin nyaateetti ni dhuma.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
