Iyyoob 10
1 “Ani jireenya koo akka malee jibbeera; kanaafuu caalchisee nan guunguma; hadhaaʼummaa lubbuu kootiinis nan dubbadha.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Waaqaanis akkana nan jedha: Ati maaliin akka na himattu natti himi malee natti hin murin.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Hojii jalʼootaa gammachuudhaan fudhattee ana immoo yommuu cunqursitu, hojii harka keetiis yommuu tuffattu sitti tolaa?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Ati ija foonii qabdaa? Akka namni ilaaluttis ni ilaaltaa?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Barri kee akka bara namaatii? Yookaan waggoonni kee akka waggoota namaatii?
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 Yoos ati maaliif balleessaa koo barbaaddee cubbuu koo qoratta?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Taʼus ati akka ani yakka hin qabnee fi akka namni harka keetii na baasu tokko iyyuu hin jirre ni beekta.
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 “Harki kee tolchee na uume. Ati amma deebitee na balleessitaa?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Akka supheetti na tolchuu kee yaadadhu. Ati amma gara biyyootti na deebiftaa?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Ati akka aannanii na hin dhangalaafnee? Akka baaduus na hin itichinee?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Ati gogaa fi foon natti uffifte; lafee fi ribuudhaanis walitti hodhitee na tolchite.
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Ati jireenya naa kennitee gaarummaa natti argisiifte; kunuunsi kees hafuura koo naa eege.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 “Ati garuu waan kana hunda garaatti qabatte; anis akka wanni kun yaada kee keessa jiru nan beeka.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Ati yoo ani cubbuu hojjedhe na argita; balleessaa koos utuu hin adabin bira hin dabartu.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Yoo ani yakka hojjedhe, anaaf wayyoo! Ani yoo nama balleessaa hin qabne taʼe illee, mataa koo ol qabachuu hin dandaʼu; ani salphina uffadhee dhiphina keessa seeneeraatii.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Yoo ani mataa ol qabadhe ati akka leenca waa adamsuu na adamsita; humna kee sodaachisaa sanas ammumaa amma natti argisiifta.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Ati dhuga baatota haaraa natti fiddee dheekkamsa kee natti dabalta; loltuus natti fidda.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “Egaa ati maaliif gadameessa keessaa na baafte? Utuu iji tokko iyyuu na hin argin utuun duʼee.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 Ani utuun dhalachuu baadhee yookaan utuun akkuman dhaladheen awwaalamee jiraadhee!
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Barri koo gabaabaan dhumaa jira mitii? Akka ani yeroo xinnoof gammaduuf narraa deebiʼi;
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 utuu ani lafa dhaqanii hin deebine, biyya dimimmisaa fi dukkana limixii hin dhaqin dura,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 gara biyya dimimmisaaʼaa akka dukkanaa, biyya gaaddidduu duʼaatiin guutame, kan ifni iyyuu akkuma dukkanaa taʼee hin dhaqin, narraa deebiʼi.”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
