Salmenes 108

1 Ein song, ein salme av David. Mitt hjarta er roleg, Gud, eg vil syngja og lovsyngja, ja, det skal mi æra.

Pesem in psalm Davidov. Z radostnim srcem svojim, o Bog, bodem pel in prepeval, tudi slava moja.

2 Vakna, harpa og cither! eg vil vekkja morgonroden.

Vstanite, brenklje in citre; zbudim se sè zarijo.

3 Eg vil prisa deg millom folki, Herre, eg vil lovsyngja deg millom folkeslagi.

Slavil te bodem med ljudstvi, Gospod; in prepeval ti bodem med narodi:

4 For di miskunn er stor yver himmelen, og din truskap til dei høge skyer.

Velika je nad nebesa milost tvoja, in noter do gornjih oblakov resnica tvoja.

5 Gud, syn deg høg yver himmelen, og di æra yver heile jordi!

Povzdigni se nad nebesa, o Bog; in čez vso zemljo slava tvoja!

6 At dei du elskar må verta frelste, hjelp oss med di høgre hand og bønhøyr oss!

Da se rešijo izvoljeni tvoji, pomagaj z desnico svojo in usliši me.

7 Gud hev tala i sin heilagdom. «Eg vil gleda meg, eg vil skifta ut Sikem, og Sukkotdalen vil eg mæla.

Bog jo govoril po svetosti svoji; radoval se bodem, v dél dobodem Sihem, in dolino Sukotsko merim.

8 Meg høyrer Gilead til, meg høyrer Manasse til, og Efraim er verja for mitt hovud, Juda er min førarstav.

Moj je Gilead, moj Manase, in Efrajm moč glave moje, Juda poveljnik moj.

9 Moab er mitt vaskefat, på Edom kastar eg skoen min, for Filistarland set eg i med fagnadrop.»

Moab umivalnik moj; čez Edom vržem svoj čevelj; proti Palestini bodem ukal.

10 Kven vil føra meg til den faste by? Kven leider meg til Edom?

Kdo me popelje v utrjeno mesto, kdo me popelje do Edoma?

11 Hev ikkje du, Gud, støytt oss burt? og du, Gud, gjeng ikkje ut med våre herar.

Ali nisi bil ti, o Bog, zavrgel nas? da nisi hodil, o Bog, med našimi vojskami?

12 Gjev oss hjelp mot fienden! for mannehjelp er fåfengd.

Daj nam pomoč zoper sovražnika; drugače je ničevost pomoč človeška.

13 Med Guds hjelp skal me gjera storverk, og han skal treda ned våre fiendar.

V Bogu delajmo vrlo, in on bode poteptal sovražnike naše.