Salmenes 94
1 Herre, du hemns Gud, du hemns Gud, syn deg i herlegdom!
O mogočni Bog maščevanj, Gospod, o mogočni Bog maščevanj, prisvéti!
2 Statt upp, du domar yver jordi, lat dei ovmodige få lika for si gjerning!
Dvigni se, o zemlje sodnik; daj povračilo prevzetnim.
3 Kor lenge skal ugudlege, Herre, kor lenge skal ugudlege fegnast?
Doklej prevzetni, Gospod, doklej se bodejo radovali prevzetni?
4 Dei gøyser or seg og fører skamlaus tale; dei skrøyter, alle ugjerningsmenner.
Ustili se in govorili prevzetno, ponašali se vsi, ki delajo krivico?
5 Ditt folk, Herre, krasar dei, og din arv plågar dei.
Zatirali ljudstvo tvoje, Gospod, in ponižávali tvoje posestvo?
6 Enkja og den framande slær dei i hel, og dei myrder dei farlause.
Morili vdovo in tujca, in ubijali sirote?
7 Og dei segjer: «Herren ser ikkje, og Jakobs Gud merkar det ikkje.»
Govoreč: Ne vidi Gospod, in ne zapazi Bog Jakobov.
8 Merka då, de uvituge i folket! Og de vitlause, når vil de taka til vitet?
Čujte, o najneumnejši v ljudstvu, in najnespametnejši, kdaj bodete razumni?
9 Han som hev sett inn øyra, skulde han ikkje høyra? Han som hev laga til auga, skulde han ikkje sjå?
Ali on, ki je vsadil uho, ali bi on ne slišal? ali on, ki je naredil oko, ali bi ne videl?
10 Han som tuktar heidningar, skulde han ikkje refsa, han som gjev menneski kunnskap?
Ali on, ki pokori narode, ali bi ne grajal; ki uči ljudî modrosti, ali bi ne spoznal?
11 Herren kjenner mannsens tankar, at dei er fåfengd.
Gospod pozna misli človeške, da so zgolj ničemurnost.
12 Sæl er den mann som du, Herre, tuktar, og som du gjev lærdom or lovi di,
Blagor možu, katerega pokoriš, Gospod; in katerega učiš po zakonu svojem.
13 til å gjeve honom ro for vonde dagar, til dess det vert grave ei grav for den ugudlege.
Da mu pripraviš pokoj od dnî nadloge, ko se koplje krivičnemu jama.
14 For ikkje støyter Herren burt sitt folk, og arven sin forlet han ikkje.
Ker Gospod ne zavrže ljudstva svojega, in posestva svojega ne zapusti.
15 For domen skal venda um att til rettferd, og alle ærlege i hjarta skal halda med honom.
Temuč noter do pravice se povrne sodba, in za njo vsi, ki so pravega srca.
16 Kven stend upp for meg imot dei vonde? Kven stig fram for meg mot deim som gjer urett?
Kdo bi bil vstal záme zoper hudodelnike? kdo bi se bil postavil zame zoper one, ki delajo krivico?
17 Dersom ikkje Herren var mi hjelp, so vilde sjæli mi snart bu i stilla.
Ko bi mi ne bil Gospod, polna pomoč, malo da bi ne bilo življenje moje prebivalo v kraji molčanja.
18 Når eg segjer: «Foten min er ustød, då held di miskunn meg uppe, Herre.»
Ko pravim: Omahuje noga moja, milost tvoja, o Gospod, me podpira.
19 Når det kjem mange tunge tankar i mitt hjarta, då huggar dine trøystarord mi sjæl.
Ko so mnoge misli moje pri meni, tolažbe tvoje razveseljujejo dušo mojo.
20 Er vel tynings-domstolen i samlag med deg, der dei lagar urett i hop til rett?
Ali bi se družil s teboj prestol nadlog, njega, ki me nadleguje zoper postavo?
21 Dei flokkar seg i hop mot sjæli åt den rettferdige, og dei fordømer uskuldigt blod.
Njih, ki se četoma zbirajo proti pravičnega duši, in obsojajo kri nedolžnih?
22 Då vert Herren ei borg for meg, og min Gud vert eit berg som eg flyr til.
Dà, Gospod mi je za grad, in Bog moj za skalo mojega pribežališča,
23 Og han let deira urett koma attende yver deim, og for deira vondskap skal han gjera ende på deim, ja, Herren, vår Gud, skal gjera ende på deim.
On obrača proti njim njih krivico, in njih hudobnost jih pokončuje, pokončuje jih Gospod, naš Bog.
