< Salomos Ordsprog 29 >
1 Ein mann som etter mykje refsing endå er ein stivnakke, vil brått verta broten ulækjeleg sund.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 Når rettferdige aukar i tal, då gled seg folket, men når gudlaus mann kjem til styre, sukkar folket.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Den som elskar visdom, gled sin far, men den som gjeng i lag med skjøkjor, øyder eiga si.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Ein konge held landet sitt uppe med rett, men ein skattekrevjar legg det i øyde.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 Ein mann som smeikjer for næsten sin, breider ut eit net for føterne hans.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Ein vond manns misgjerd er snara for honom, men rettferdig mann fegnast og gled seg.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Den rettferdige syter for stakarens sak, den gudlause hev ikkje greida på noko.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Spottarar øser upp ein by, men vismenner stiller vreiden.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 Når vismann fører sak mot dåren, vert dåren sinna og lær, og kann’kje vera still.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Dei blodfuse hatar ein skuldlaus mann, og stend dei ærlege etter livet.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Alt sitt sinne slepper dåren ut, men vismannen døyver det til slutt.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 Agtar ein hovding på lygneord, er alle hans tenarar nidingar.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Fatigmann og valdsmann råkast, Herren gjev deim båe augneljos.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 Ein konge som dømer småfolk rett, hans kongsstol stend æveleg fast.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Ris og age gjev visdom, men ein agelaus gut fører skam yver mor si.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 Når dei gudlause aukar, so aukar syndi, men dei rettferdige skal sjå med lyst på deira fall.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Aga son din, so vil han vera deg til hugnad og gjeva lostemat til sjæli di.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Utan profetsyn vert folket vilt, men sæl er den som held lovi.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Med ord let trælen seg ikkje tukta, for han skynar deim vel, men bryr seg’kje um deim.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 Ser du ein mann som er snar til å tala, dåren gjev større von enn han.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 Kjæler du trælen upp frå hans ungdom, vil han vanvyrda deg til slutt.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Sinna mann valdar trætta, og brålyndt mann gjer mang ei misgjerd.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Mannsens ovmod fører til fall, men den audmjuke vinn seg æra.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Den som helar med tjuven, hatar sitt liv, han høyrer dei tek han i eid, men gjev ingi vitring.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Manne-rædsla legg snaror, men den som lit på Herren, vert berga.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Mange vil te seg fram for ein styrar, men frå Herren fær kvar mann sin rett.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Ein styggedom for rettferdige er ein urettferdig mann, og ein styggedom for den gudlause er den som fer ærleg fram.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.