< Salomos Ordsprog 3 >
1 Son min, gløym ikkje læra mi! Lat hjarta varveitsla bodi mine!
Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
2 For livetid lang og livs-år i mengd og velferd dei gjev deg i rikaste mål.
Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
3 Lat ei kjærleik og truskap vika frå deg, men bitt deim um halsen på deg, skriv deim på di hjartetavla!
Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
4 Då vinn du ynde og fær godt vit for augo på Gud og menneskje.
saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
5 Lit på Herren av heile ditt hjarta men set ikkje lit til ditt vit!
Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
6 Tenk på honom i all di ferd! So jamnar han dine vegar.
Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
7 Ver ikkje vis i eigne augo, ottast Herren og vik frå det vonde.
Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
8 Det vert til helsebot for holdet ditt, og kveik for beini dine.
Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
9 Æra Herren med eiga di og med fyrstegrøda av all di avling.
Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
10 Då vert dine lødor rikleg fyllte, og safti renn yver i persorne dine.
Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
11 Son min, ei du vanvyrde Herrens age, og ver ikkje leid for hans refsing!
Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
12 For Herren agar den han elskar, som ein far med den son han hev kjær.
Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
13 Sæl den mann som hev funne visdom, og den mann som vinn seg vit!
Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
14 For det er betre å kjøpa visdom enn sylv, og den vinning han gjev, er betre enn gull.
Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
15 Dyrare er han enn perlor, av alle dine skattar er ingen som han.
Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 Langt liv hev han i høgre handi, og i vinstre rikdom og æra.
I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
17 Hans vegar er hugnads-vegar, og alle hans stigar er velferd.
Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
18 Han er livsens tre for deim som grip han, og dei som held han fast, er sæle.
Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
19 Med visdom hev Herren grunnfest jordi, med vit hev han laga himmelen.
Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
20 Ved hans kunnskap fossa vatnet or djupi, og frå skyerne dryp det dogg.
Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
21 Son min! Slepp ikkje augo av deim, tak vare på visdom og ettertanke!
Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
22 So skal dei vera liv for sjæli di og prydnad um halsen din.
Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
23 Då vandrar du trygt din veg og støyter ikkje din fot.
Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
24 Når du legg deg, so kvekk du’kje upp, men du ligg og søv so godt.
Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
25 Du skal ikkje ottast for bråstøkk, eller uver som yver ugudlege kjem.
Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
26 For Herren skal vera di tiltru, og han skal vara din fot frå snara.
Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
27 Haldt ei burte det gode frå deim som treng det, når det stend i di magt å gjeva det!
Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
28 Seg ikkje til grannen din: «Gakk og kom att! Eg skal gjeva deg i morgon» - når du hev det no!
Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
29 Tenk ikkje på vondt mot grannen din, når han bur trygt hjå deg!
Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
30 Trætta ikkje med nokon utan grunn, når han ei hev gjort deg vondt!
Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
31 Ovunda ikkje ein valdsmann, og vel ikkje nokon av alle hans vegar!
Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
32 For den falske er ei gruv for Herren, men med ærlege hev han umgang.
Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
33 Herrens forbanning er i huset hjå den gudlause, men heimen åt rettferdige velsignar han.
Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
34 Gjeld det spottarar, so spottar han, men dei audmjuke gjev han nåde.
Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
35 Vismenner erver æra, men dårer ber med seg skam til løn.
De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.