Salomos Ordsprog 16
1 Hjartans rådleggjing høyrer menneskja til, men tunga fær svaret frå Herren.
Èovjek sprema srce, ali je od Gospoda što æe jezik govoriti.
2 Kvar mann tykkjer at hans eigi ferd er rein, men det er Herren som prøver ånderne.
Èovjeku se svi putovi njegovi èine èisti, ali Gospod ispituje duhove.
3 Legg verki dine på Herren, so skal tankarne dine få framgang.
Ostavi na Gospoda djela svoja, i biæe tvrde namjere tvoje.
4 Herren hev gjort kvar ting til sitt endemål, ogso den ugudlege til uferdsdagen.
Gospod je stvorio sve sam za se, i bezbožnika za zli dan.
5 Kvar ovmodig er ei gruv for Herren, du kann vera viss, han skal’kje verta urefst.
Mrzak je Gospodu ko je god ponosita srca, i neæe ostati bez kara ako æe i druge uzeti u pomoæ.
6 Med kjærleik og truskap vert misgjerning sona ut, med otte for Herren flyr ein frå det vonde.
Milošæu i istinom oèišæa se bezakonje, i strahom Gospodnjim uklanja se èovjek oda zla.
7 Når Herren likar ferdi åt ein mann, so let han jamvel fiendarne halda fred med honom.
Kad su èiji putovi mili Gospodu, miri s njim i neprijatelje njegove.
8 Betre er lite med rettferd enn innkomor store med urett.
Bolje je malo s pravdom nego mnogo dohodaka s nepravdom.
9 Mannsens hjarta tenkjer ut sin veg, men Herren styrer hans stig.
Srce èovjeèije izmišlja sebi put, ali Gospod upravlja korake njegove.
10 Gudsord er på konungs lippor, i domen skal hans munn ei gjera mistak.
Proroštvo je na usnama carevijem, u sudu neæe pogriješiti usta njegova.
11 Rett vegt og rette vegtskåler høyrer Herren til, hans verk er alle lodd i pungen.
Mjerila i potezi pravi od Gospoda su, i sve kamenje u tobocu njegovo je djelo.
12 Ugudleg åtferd er ein styggedom for kongar, for truna stend trygt ved rettferd.
Gadno je carevima èiniti nepravdu, jer se pravdom utvrðuje prijesto.
13 Kongen likar rettferdige lippor, dei elskar den som segjer det som er rett.
Mile su carevima usne pravedne, i oni ljube onoga koji govori pravo.
14 Konungs vreide er daude-bod, men ein vismann stiller vreiden.
Gnjev je carev glasnik smrtni, ali mudar èovjek ublažiæe ga.
15 I ljos frå konungs åsyn er det liv, og hans godhug er som ei regnsky um våren.
U veselu je licu carevu život, i ljubav je njegova kao oblak s poznijem daždem.
16 Å vinna visdom - kor mykje betre er det ei enn gull! Å vinna vit er meire verdt enn sylv.
Koliko je bolje teæi mudrost nego zlato! i teæi razum koliko je ljepše nego srebro!
17 Den vegen dei ærlege gjeng, er å fly frå vondt, den som agtar på sin veg, han varar si sjæl.
Put je pravednijeh uklanjanje oda zla; èuva dušu svoju ko pazi na put svoj.
18 Fyre undergang gjeng ovmod, og stormod fyre fall.
Oholost dolazi pred pogibao, i ponosit duh pred propast.
19 Betre er med armingar å vera audmjuk enn skifta herfang med ovmodige.
Bolje je biti ponizna duha s krotkima nego dijeliti plijen s oholima.
20 Den som agtar på ordet, skal finna lukka, den som lit på Herren - sæl er han!
Ko pazi na rijeè, nalazi dobro, i ko se uzda u Gospoda, blago njemu.
21 Den vise i hjarta vert kalla vitug, og søtleik på lipporne aukar lærdom.
Ko je mudra srca, zove se razuman, a slast na usnama umnožava nauku.
22 Klokskap er livsens kjelda for deim som eig han, men fåvit er refsing for fåvise folk.
Izvor je životu razum onima koji ga imaju, a nauka bezumnijeh bezumlje je.
23 Vismanns hjarta gjer munnen hans vitug og aukar læra på lipporne hans.
Srce mudroga razumno upravlja ustima njegovijem, i dodaje nauku usnama njegovijem.
24 Milde ord er honningdropar, søte for sjæli og lækjedom for beini.
Ljubazne su rijeèi sat meda, slast duši i zdravlje kostima.
25 Mang ein veg tykkjer folk er rett, men enden på honom er vegar til dauden.
Neki se put èini èovjeku prav, a kraj mu je put k smrti.
26 Vinne-kars hunger onnar for honom, for hans eigen munn driv på.
Ko se trudi, sebi se trudi, jer ga nagone usta njegova.
27 Ein låk mann grev ei ulukke-grav, og det logar som eld på lipporne hans.
Èovjek nevaljao kopa zlo, i na usnama mu je kao oganj koji pali.
28 Ein ranglyndt mann yppar trætta, og den som ber drøs, skil ven frå ven.
Opak èovjek zameæe svaðu, i opadaè rastavlja glavne prijatelje.
29 Ein valdsmann lokkar næsten sin, og leider han inn på ein veg som ei er god.
Nasilnik mami druga svojega i zavodi ga na put koji nije dobar;
30 Den som let augo att, vil tenkja range tankar, den som knip lipporne i hop, set vondt i verk.
Namiguje oèima, kad misli naopako; kad mièe usnama, èini zlo.
31 Grå hår er fager krans! Han er å vinna på rettferds veg.
Sijeda je kosa slavna kruna, nalazi se na putu pravednom.
32 Ein tolug mann er betre enn ei kjempa, og den som styrer hugen sin, stend yver den som tek ein by.
Bolji je spor na gnjev nego junak, i gospodar od svoga srca bolji je nego onaj koji uzme grad.
33 Dei kastar terningen i fanget, men all hans avgjerd kjem frå Herren.
Ždrijeb se baca u krilo, ali je od Gospoda sve što izlazi.
