Salmenes 81
1 Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Glasno prepevajte Bogu, naši môči, naredite radosten glas Jakobovemu Bogu.
2 Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
Vzemite psalm in prinesite sèm tamburin, prijetno harfo s plunko.
3 Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
Trobite na šofar ob mlaju, ob določenem času na naš slovesni praznični dan.
4 For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
Kajti to je bil zakon za Izraela in postava Jakobovega Boga.
5 Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
To je odredil v Jožefu za pričevanje, ko je šel ven skozi egiptovsko deželo, kjer sem slišal jezik, ki ga nisem razumel:
6 Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
»Njegovo ramo sem odstranil od bremena, njegove roke so bile osvobojene pred lonci.
7 I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
Ti kličeš v stiski in jaz sem te osvobodil, odgovoril sem ti na skrivnem kraju groma. Jaz sem te preizkusil pri vodah Meríbe. (Sela)
8 Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
Poslušaj, oh moje ljudstvo, pričeval ti bom, oh Izrael, če bi mi hotel prisluhniti.
9 Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
V tebi naj ne bo tujega boga niti ne boš oboževal nobenega tujega boga.
10 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
Jaz sem Gospod, tvoj Bog, ki te je privedel iz egiptovske dežele. Široko odpri svoja usta in napolnil jih bom.
11 Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
Toda moje ljudstvo noče prisluhniti mojemu glasu in Izrael noče ničesar od mene.
12 Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
Tako sem jih izročil njihovim lastnim srčnim željam in živeli so po svojih lastnih nasvetih.
13 O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
Oh, da bi mi moje ljudstvo prisluhnilo in bi Izrael hodil po mojih poteh!
14 Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
Kmalu bi podjarmil njihove sovražnike in svojo roko obrnil zoper njihove nasprotnike.
15 De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
Gospodovi sovražniki bi se morali podvreči pod njega, pa bi se njihov čas ohranil na veke.
16 Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
Hranil bi jih tudi z najodličnejšo pšenico in z medom iz skale bi te nasitil.«
