Salmenes 60

1 Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres, da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen. Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!

Přednímu z kantorů na šušan eduth, zlatý žalm Davidův, k vyučování, Když válku vedl proti Syrii Naharaim, a proti Syrii Soba, kdyžto navrátil se Joáb, pobiv Idumejských v údolí slaném dvanácte tisíců. Bože, zavrhl jsi byl nás, roztrhls nás a hněvals se, navratiž se zase k nám.

2 Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!

Zatřásl jsi byl zemí a roztrhls ji, uzdraviž rozsedliny její, neboť se chvěje.

3 Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.

Ukazoval jsi lidu svému tvrdé věci, napájels nás vínem zkormoucení.

4 Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. (Sela)

Ale nyní dal jsi těm, kteříž se tebe bojí, korouhev, aby ji vyzdvihli pro pravdu tvou. (Sélah)

5 Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!

Ať jsou vysvobozeni milí tvoji, zachovávejž jich pravicí svou, a vyslyš mne.

6 Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.

Bůh mluvil skrze svatost svou, veseliti se budu, budu děliti Sichem, a údolí Sochot rozměřím.

7 Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.

Můjť jest Galád, můj i Manasses, a Efraim síla hlavy mé, Juda učitel můj.

8 Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!

Moáb medenice k umývání mému, na Edoma uvrhu obuv svou, proti mně, Palestino, trub.

9 Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?

Kdo mne uvede do města ohraženého? Kdo mne zprovodí až do Idumee?

10 Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud?

Zdali ne ty, ó Bože, kterýž jsi nás byl zavrhl, a nevycházels, Bože, s vojsky našimi?

11 Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet!

Uděliž nám pomoci před nepřítelem, nebo marná jest pomoc lidská.

12 Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.

V Bohu udatně sobě počínati budeme, a onť pošlapá nepřátely naše.