Salmenes 56

1 Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

Načelniku godbe, o duši, ki silo trpi od tujcev krdela, odlična pesem Davidova, ko so ga prijeli Filistejci v Gatu. Milosten mi bodi, Bog, ker rohneč me preganja človek, ves dan me stiska oblegovatelj.

2 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

Rohné zalezovalci moji vés dan, ker mnogo jih je; z višave naj mi pomagajo borilci.

3 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

Ko se bodem bal, zaupal bodem v tebe.

4 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

V Bogu bodem hvalil besedo njegovo; v Boga bodem zaupal, ne bodem se bal: Kaj naj bi mi storilo meso?

5 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

Ves dan žalijo mojo stvar; zoper mene merijo vse njih misli v hudo.

6 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

Zbirajo, skrivajo se oni; na moj sled prežé, kakor ki iščejo življenje moje.

7 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

Poleg krivičnosti jim stóri, v jezi pahni ljudstva, Bog.

8 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

Ti imaš sešteto tavanje moje; v meh svoj deni vsako solzo mojo, ali bi jih ne imel seštetih?

9 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

Tedaj se povrnejo sovražniki moji nazaj; tisti dan, ko bodem vpil: To vém, da mi bode Bog na strani.

10 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

V Bogu bodem hvalil besedo, v Gospodu hvalil besedo.

11 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

V Boga zaupam, ne bodem se bal; kaj bi mi storil človek?

12 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

Z menoj bodejo, o Bog, obljube tvoje; zahvaljeval se bodem tebi.

13 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.

Ker dušo mojo otimaš smrti; ali bi ne rešil nóg mojih padca? da neprestano hodim pred Bogom v tega življenja luči.