Salmenes 146

1 Halleluja! Min sjel, lov Herren!

Hemdusana! I jénim, Perwerdigarni medhiyile!

2 Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

Men hayat bolsamla, Perwerdigarni medhiyileymen; Wujudum bar bolsila Xudayimgha küy éytimen.

3 Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

Ésilzadilergimu, Insan balisighimu tayanmanglar, Ularda héch medet-nijatliq yoqtur.

4 Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

Mana, uning nepisi kétidu, U öz tupriqigha qaytip kétidu; Shu kündila arzu-niyetliri yoqap kétidu.

5 Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

Yaqupning Tengrisi medetkari bolghan adem, Perwerdigar Xudasini öz ümidi qilghan adem bextliktur!

6 som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

U asmanlarni, zéminni, Déngizni hem uningda bar mewjudatlarni yaratqandur; U heqiqet-sadaqette menggü turidu;

7 som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

Ézilgüchiler üchün U höküm süridu; Ach qalghanlargha nan béridu. Perwerdigar mehbuslarni azad qilidu;

8 Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

Perwerdigar korlarning közlirini achidu; Perwerdigar égilip qalghanlarni turghuzidu; Perwerdigar heqqaniylarni söyidu.

9 Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

Perwerdigar musapirlardin xewer alidu; Yétim-yésirlerni, tul xotunni yöleydu; Biraq rezillerning yolini egri-bügri qilidu.

10 Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

Perwerdigar menggüge höküm süridu; I Zion, séning Xudaying dewrdin-dewrgiche höküm süridu! Hemdusana!