Salmenes 106

1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Aleluja! Slavite Gospoda, ker je dober, ker je vekomaj milost njegova.

2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

Kdo bi dopovedal najvišjo moč Gospodovo, oznanil vso hvalo njegovo?

3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

O blagor jim, ki se držé postave té, ki delajo pravico vsak čas!

4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

Spomni se me, Gospod, po blagovoljnosti, katero izkazuješ svojemu ljudstvu, obišči me z blaginjo svojo.

5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

Da uživam izvoljenih tvojih dobroto, da se radujem radosti naroda tvojega; da se s posestjo tvojo ponašam.

6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

Grešili smo z očeti svojimi: krivično smo delali, ravnali hudobno.

7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

Očetje naši niso umeli v Egiptu čudovitih dél tvojih; spominjali se niso milosti tvojih obilosti; temuč priliko so dajali izpremeniti jih pri morji, ko so stopali v morje trstovito.

8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

Vendar jih je rešil zavoljo imena svojega, da bi pokazal svojo moč.

9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

Ker zarotil je trstovito morje, in posušilo se je; in peljal jih je skozi valove kakor skozi puščavo.

10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

Tako jih je rešil roke sovražnikove; otel jih je neprijateljeve roke.

11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

Pokrile pa so vode njih sovražnike; eden izmed njih ni ostal.

12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

Da sì so verjeli besedam njegovim, peli hvalo njegovo,

13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

Pozabili so naglo dél njegovih; čakali niso sveta njegovega.

14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

Ampak iz poželjivosti v puščavi izkušali so Boga mogočnega v samoti.

15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

Tako da je podelivši jim, kar so prosili, poslal kugo nad nje.

16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

Potem ko so bili nevoščljivi Mojzesu v šatorji, Aronu svetniku Gospodovemu,

17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

Odprla se je zemlja in požrla Datana in zagrnila je drhal Abiramovo.

18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

In vnel se je ogenj v njih drhal, in s plamenom požgal krivične.

19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

Naredili so tele na Horebu, in klanjali so se podobi.

20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.

In premenivši čast svojo v podobo vola, ki travo jé,

21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

Pozabili so Boga mogočnega, rešitelja svojega, kateri je bil storil velike reči v Egiptu,

22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

Čudovita dela v deželi Kamovi, strašna pri trstovitem morji.

23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

Zatorej je rekel, da jih bode pogubil; ko bi ne bil Mojzes, izvoljenec njegov, stopil v ón predór pred njim, da bi odvrnil jezo njegovo, da jih ne pogubi.

24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

Zavrgli so tudi zaželeno deželo, ne verujoč besedi njegovi.

25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

In godrnjaje v šatorih svojih niso poslušali glasú Gospodovega.

26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

Zatorej je dvignil roko svojo ter prisegel, da jih podere v sami puščavi.

27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

In da podere seme njih med narodi, in razkropi jih po deželah.

28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,

Razen tega so se združili tudi z malikom Peorjem, in jedli mrtvih daritve.

29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

Klicali so tako Boga v nevoljo z deli svojimi, da je pridrla nad nje nadloga.

30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

Dokler ni vstal Pineas in storil sodbo, ter je bila ustavljena tista nadloga;

31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

Kar se mu je štelo za pravico, od roda do roda vekomaj.

32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

Enako so razdražili gorečo jezo pri vodah prepira, tako da se je slabo godilo Mojzesu zavoljo njih.

33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.

Ko so bili razdražili duha njegovega, in je izgovoril z ustnami svojimi razdraženje svoje:

34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

Pokončali niso onih ljudstev, za katera jim je bil zapovedal Gospod;

35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

Ampak pomešali so se z onimi narodi in naučili se njih dél.

36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

In čestili so njih podobe, katere so bile njim v izpotiko.

37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.

Ker darovali so sinove svoje in hčere svoje hudobnim duhovom;

38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

In prelivali so nedolžno kri, kri sinov svojih in hčer svojih, katere so darovali podobam Kanaanskim, tako da je bila zemlja onečiščena z njih moritvami.

39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

In oskrunjali so se sè svojimi deli; prešestvovali z dejanji svojimi.

40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

Zatorej se je razsrdil Gospod nad ljudstvom svojim in studil svojo posest,

41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

Tako da jih je dal v roko narodom, da bi jim gospodovali njih sovražniki, črtilci,

42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

In jih zatirali njih neprijatelji, in da bi se poniževali pod njih roko.

43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

Mnogokrat jih je rešil, dasì so ga bili razsrdili z naklepom svojim, in so bili ponižani zavoljo krivice svoje.

44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

Ozrl se je na njih stisko, slišal je njih vpitje.

45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

In spomnivši se zá nje zaveze svoje, kesal se je po obilosti milosti svojih;

46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

Tako da jim je izkazal usmiljenje pred vsemí, kateri so jih v sužnjosti imeli.

47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

Reši nas, Gospod, Bog naš, in zberi nas izmed tistih narodov, da slavimo sveto ime tvoje, in se s hvaljenjem priporočamo v hvali tvoji,

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!

Blagoslovljen Gospod, Izraelov Bog, od veka do veka in vse ljudstvo naj govori: Aleluja!