Salmenes 106

1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Yabi Ubangiji. Yi godiya ga Ubangiji, gama nagari ne shi; ƙaunarsa madawwamiya ce har abada.

2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

Wane ne zai furta manyan ayyukan Ubangiji ko yă furta cikakken yabonsa?

3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

Masu albarka ne waɗanda suke yin adalci, waɗanda kullum suke yin abin da yake daidai.

4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

Ka tuna da ni, ya Ubangiji, sa’ad da ka nuna alheri ga mutanenka, ka zo ka taimake ni sa’ad da ka cece su,

5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

don in ji daɗin nasarar zaɓaɓɓunka, don in sami rabo cikin farin cikin al’ummarka in kuma shiga gādonka cikin yin yabo.

6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

Mun yi zunubi, kamar yadda kakanninmu suka yi; mun yi ba daidai ba muka kuma aikata mugunta.

7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

Sa’ad da kakanninmu suke a Masar, ba su damu da mu’ujizanka ba; ba su tuna yawan alheranka ba, suka kuma yi tayarwa a teku, Jan Teku.

8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

Duk da haka ya cece su saboda sunansa, don yă sanar da ikonsa mai girma.

9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

Ya tsawata wa Jan Teku, ya kuwa bushe; ya bi da su ta cikin zurfafa sai ka ce a hamada.

10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

Ya cece su daga hannun maƙiyi; daga hannun abokin gāba ya fanshe su.

11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

Ruwaye suka rufe abokan gābansu; babu ko ɗaya da ya tsira.

12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

Sa’an nan suka gaskata alkawarinsa suka kuma rera yabonsa.

13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

Amma nan da nan suka manta abin da ya yi ba su kuwa jira shawararsa ba.

14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

A cikin hamada suka bar sha’awarsu ta mamaye su a ƙasar da babu kome suka gwada Allah.

15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

Sai ya ba su abin da suka roƙa, amma ya aika musu da muguwar cuta.

16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

A sansani suka ji kishin Musa da kuma Haruna, wanda Ubangiji ya keɓe.

17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

Ƙasa ta buɗe ta haɗiye Datan ta binne iyalin Abiram.

18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

Wuta ta ƙuno a cikin mabiyansu; harshen wuta ya cinye mugaye.

19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

A Horeb suka yi ɗan maraƙi suka yi wa gunkin zubi daga ƙarfe sujada.

20 og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.

Suka sauke Ɗaukakarsu saboda siffar bijimi, wanda yake cin ciyawa.

21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

Suka manta da Allahn da ya cece su, wanda ya aikata manyan abubuwa a Masar,

22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

mu’ujizai a ƙasar Ham ayyukan banrazana a Jan Teku.

23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

Don haka ya ce zai hallaka su, amma Musa, zaɓaɓɓensa, ya yi godo a gabansa don yă kau da hasalarsa daga hallaka su.

24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

Sai suka rena ƙasa mai ni’ima; ba su gaskata alkawarinsa ba.

25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

Suka yi gunaguni a tentunansu ba su kuwa yi biyayya da Ubangiji ba.

26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

Saboda haka ya rantse musu ya kuma ɗaga hannu cewa zai sa su mutu a cikin hamada,

27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

ya sa zuriyarsu su mutu a cikin al’ummai ya kuma watsar da su cikin dukan ƙasashe.

28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,

Suka haɗa kai da Ba’al-Feyor suka kuma ci hadayun da aka miƙa wa allolin da ba su da rai;

29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

suka tsokane Ubangiji ya yi fushi ta wurin mugayen ayyukansu, sai annoba ta ɓarke a cikinsu.

30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

Amma Finehas ya miƙe tsaye ya ɗauki mataki, sai annobar ta daina.

31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

An ayana masa wannan a matsayin adalci har zamanai marar matuƙa masu zuwa.

32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

A ruwan Meriba suka ba Ubangiji fushi, sai wahala ta zo wa Musa saboda su;

33 for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.

saboda sun yi tayarwa a kan Ruhun Allah, har mugayen kalmomi suka fito daga leɓunan Musa.

34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

Ba su hallakar da mutanen yadda Ubangiji ya umarce su ba,

35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

amma suka yi cuɗanya da al’ummai suka ɗauki al’adunsu.

36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

Suka yi wa gumakansu sujada, waɗanda suka zama tarko gare su.

37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.

Suka miƙa’ya’yansu maza hadaya’yan matansu kuma ga aljanu.

38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

Suka zub da jini marar laifi, jinin’ya’yansu maza da mata, waɗanda suka miƙa hadaya ga gumakan Kan’ana, ƙasar kuwa ta ƙazantu ta wurin jininsu.

39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

Suka ƙazantar da kansu ta wurin abin da suka yi; ta wurin ayyukansu suka yi karuwanci.

40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

Saboda haka Ubangiji ya yi fushi da mutanensa ya ji ƙyamar gādonsa.

41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

Ya miƙa su ga al’ummai, maƙiyansu kuma suka yi mulki a kansu.

42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

Abokan gābansu suka danne su suka sa su a ƙarƙashin ikonsu.

43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

Sau da yawa ya cece su, amma sun nace su yi tawaye suka kuma lalace cikin zunubinsu.

44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

Amma ya lura da wahalarsu sa’ad da ya ji kukansu;

45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

saboda su ya tuna da alkawarinsa kuma daga yawan ƙaunarsa ya ji tausayi.

46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

Ya sa aka ji tausayinsu a wurin dukan waɗanda suka kame su.

47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

Ka cece mu, Ubangiji Allahnmu, ka kuma tattara mu daga al’ummai, don mu yi wa sunanka mai tsarki godiya mu kuma ɗaukaka cikin yabonka.

48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!

Yabo ga Ubangiji, Allah na Isra’ila, daga madawwami zuwa madawwami. Bari dukan mutane su ce, “Amin!” Yabo ga Ubangiji.