< Salmenes 10 >
1 Hvorfor, Herre, står du langt borte? Hvorfor skjuler du ditt åsyn i trengsels tider?
O LEUM GOD, efu kom muta loesla? Efu kom wikinkomla liki kut in pacl upa nu sesr?
2 Ved den ugudeliges overmot engstes de elendige; de fanges i de onde råd han har uttenkt.
Mwet koluk elos filang ac akkeokye mwet sukasrup; Sruokolosi ke mwe kwasrip ma elos sifacna orala.
3 For den ugudelige roser sin sjels lyst, og den rovgjerrige sier Herren farvel, håner ham.
Mwet koluk elos filangkin lungse koluk lalos; Mwet rapku elos fahk kas in selnga ac pilesru LEUM GOD.
4 Den ugudelige sier i sitt overmot: Han hjemsøker ikke. Det er ingen Gud, det er alle hans tanker.
Mwet koluk elos tia nunku ke LEUM GOD; Ke inse fulat lalos elos nunku mu God El wangin sripa.
5 Hans veier lykkes til enhver tid; langt borte fra ham i det høie er dine dommer; av alle sine motstandere blåser han.
Mwet koluk elos eis wo ouiya in ma nukewa. Elos tia ku in kalem ke nununku lun God; Elos israsrinkusrai mwet lokoalok lalos.
6 Han sier i sitt hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra slekt til slekt skal jeg ikke stedes i ulykke.
Elos sifacna nunku insialos mu, “Kut fah tiana sun koluk ouiya; Kut fah tiana muta in ongoiya.”
7 Hans munn er full av forbannelse og av svik og vold; under hans tunge er ulykke og ondskap.
Sramsram lalos sessesla ke kas in selnga, kas kikiap, ac kas in aksangeng; Elos sa in fahk kas koluk ma srungayuk.
8 Han ligger i bakhold ved gårdene, på lønnlige steder myrder han den uskyldige, hans øine speider efter den ulykkelige.
Elos wikwik in siti srisrik, Ac soano in akmuseya mwet wangin mwata. Elos kasriki mwet munas;
9 Han lurer på lønnlig sted, lik løven i sitt skjul; han lurer for å gripe den elendige; han griper den elendige idet han drar ham inn i sitt garn.
Elos wikwik in nien wikwik lalos oana lion uh. Elos muta soano mwet sukasrup; Elos sruokolosi ke mwe kwasrip lalos ac amakunulosla.
10 Han bøier sig, dukker sig ned, og for hans sterke klør faller de elendige.
Mwet sulallal elos atuyang nu fin mwet munas Ac toasriyalos toanelosi na elos itungyuki oan.
11 Han sier i sitt hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sitt åsyn, han ser det aldri.
Mwet koluk elos sifacna nunku insialos, “God El pilesru ma inge! El kaliya mutal ac El tia ku in liye!”
12 Reis dig, Herre! Gud, opløft din hånd, glem ikke de elendige!
O LEUM GOD, sang kaiyuk nu sin mwet koluk ingan! Esamulos su akkeokyeyuk!
13 Hvorfor skal den ugudelige forakte Gud og si i sitt hjerte: Du hjemsøker ikke?
Fuka tuh mwet koluk uh ku in pilesru God Ac fahk insialos sifacna mu, “El ac fah tia kai kut”?
14 Du har sett det; for du skuer nød og sorg for å legge dem i din hånd; til dig overgir den elendige sin sak, du er den farløses hjelper.
Tusruktu kom liye na. Kom akilen na ongoiya ac keok lun mwet, Ac kom akola in kasru pacl e nukewa. Mwet munas elos eisaloswot nu sum; Kom kasrelos su enenu in pacl e nukewa.
15 Sønderbryt den ugudeliges arm, og hjemsøk den ondes ugudelighet, så du ikke mere finner den!
Kunausla ku lun mwet koluk ac mwet sulallal; Kaelos ke ma koluk elos oru Nwe ke elos tia sifil oru.
16 Herren er konge evindelig og alltid, hedningene blir utryddet av hans land!
LEUM GOD El tokosra nu tok ma pahtpat. Elos su alu nu sin kutena god saya Ac fah wanginla liki facl sin God.
17 De saktmodiges begjæring hører du, Herre! Du styrker deres hjerte, du vender ditt øre til
O LEUM GOD, kom fah porongo pre lun mwet fakpap; Kom fah akpulaikyalos.
18 for å dømme i den farløses og undertryktes sak. Ikke skal mennesket, som er av jorden, lenger vedbli å volde redsel.
Kom ac fah lohng tung lun mwet mwemelil ac mwet mukaimtal; Nununku lom ac fah wo nu selos, Tuh mwet faclu fah tia sifil aksangengyalos.