Salomos Ordsprog 30
1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
Ty fitaro’ i Agore, ana’ Ieake: onin-drehake, tinaro’ indatiy am’ Itiele, am’ Itiele naho i Okale:
2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
Derendereñe te am’ondaty iabio iraho; tsy amako ty hilala’ ondaty,
3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
mbore tsy nianarako ty hihitse, vaho tsy amako ty fahafohinañe i Masiñey.
4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
Ia ty nionjom-b’an-dikerañe mb’eo vaho nizotso? Ia ty nahatontoñe o tiokeo an-taña’e mivokeñe? Ia ty nañolonkoloñe o ranoo an-tsaro’e ao? Ia ty nampijadoñe o hene olon-taneo? Ia ty tahina’e, naho ty tahinan’ana’e? Naho fohi’o!
5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
Fonga niventeñe o tsaran’ Añahareo; ie fikalañe amo mitsolok’ ama’eo.
6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
Ko tovoña’o o tsara’eo, fa ho trevohe’e, vaho ho zoeñe t’ie bodiake.
7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
Roe ty raha ihalaliako ama’o; ko ifoneña’o ampara’ ty hivetrahako:
8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
Ahankaño amako ze vande naho haremborake, le ko atolots’ahy ndra hararahañe ndra varabey, fahano ahy ty anjarako,
9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
tsy mone ho vontsin-draho vaho hitety Azo, ami’ty hoe: Ia ze o Iehovà zao? ke ho rarake iraho naho hampikametse, vaho hitera ty tahinan’ Añahareko.
10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
Ko fosà’o ami’ty tompo’e ty mpitoroñe, kera hamatse azo re, vaho ho voa-hakeo irehe.
11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
Eo ty tariratse mitety an-drae, naho tsy mitata rene;
12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
ty taminga malio amo maso’eo fe mboe tsy nisasa ami’ty haleora’e,
13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
ty tariratse mievoñevoñe amo maso’eo —akore ty fiandra’ o holi-maso’eo!
14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
Eo ty taminga hanam-pibara ho famotsi’e naho meso ho vaza’e, hampibotsek’ o misotry an-tane atoio, naho o rarake am’ondatio.
15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
Roe ty anake vave’ ty oletse, ‘meo, meo.’ Telo ty raha mitolom-piereñe: efatse ty tsy mahafivola ty hoe: ‘eneñe izay!’
16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
Tsy mahafivola ty hoe: ‘Soa izay’ ty tsikeokeoke, i beitsiterake, i tane tsy enen-dranoy, vaho ty afo (Sheol h7585)
17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
Ty maso miteratera rae, tsy mete avoho-drene, ho tsimohe’ o koàke am-bavataneo, vaho habotse’ ty tsimalaho tora’e.
18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
Telo ty raha loho mahalatsa ahy, efatse ty tsy rendreko;
19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
ty liam-bantio an-dindiñe eñe, ty lia’ ty mereñe an-damilamy eo, ty lala’ o sambo añivo riakeo, vaho ty sata’ ondaty ami’ty somondrara.
20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
Zao ty satan-karapilo: Mihinañe re naho mamò-bava vaho manao ty hoe: ‘Izaho tsy nanao raty.’
21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
Ambane’ raha telo ty mampañezeñezeñe i taney, ambane’ ty efatse re tsy mahaleo:
22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
ambane’ i trètreke t’ie ty mpanjaka, vaho ty dagola, t’ie etsa-kaneñe,
23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
ambane’ ty rakemba tsy kokoañe t’ie engaen-dahy, vaho ty anak-ampatañe mandova aman-drakemba’e.
24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
Efatse ty raha kede’ ty tane toy, songa mahihitse:
25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
Foko tsy maozatse o vitikeo, fe halankañe’e ami’ty asara ty haneñe;
26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
fifokoa tsy fatratse o trandrakeo, fe mpandranjy traño am-bato ao;
27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
tsy amam-panjàka o valalao, fe mirodo ki-pirimbo-ki-pirimboñe.
28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
Mete tsepahem-pitàñe ty tsàtsake, f’ie añ’anjombam-panjaka ao.
29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
Telo ty raha midoegadoega: efatse ty mitoandratoandra:
30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
ty liona, ie maozatse amo biby iabio, tsy eo ty itsolofiña’e;
31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
i akoholahiy, naho ty oselahy, vaho ty mpanjaka miatreke i valobohòn-dahindefo’ey.
32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
Naho nanao hagegean-drehe nañonjom-batañe, ke nikilily, le tehafo am-pitàñe ty falie’o.
33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
Toe miova ho dibera ty ronono trobotroboeñe, naho mahatontom-piantsonañe te komondroeñe, vaho mampiforoforo haviñerañe t’ie troboeñe.
