Salomos Ordsprog 20
1 Vinen er en spotter, sterk drikk volder støi, og hver den som raver av den, blir ikke vis.
Víno činí posměvače, a nápoj opojný nepokojného; pročež každý, kdož se kochá v něm, nebývá moudrý.
2 Den redsel en konge vekker, er som løvens brøl; den som gjør ham vred, spiller sitt liv.
Hrůza královská jako řvání mladého lva; kdož ho rozhněvá, hřeší proti životu svému.
3 Det er en ære for en mann at han holder sig borte fra trette, men enhver dåre viser tenner.
Přestati od sváru jest to každému ku poctivosti, ale kdožkoli se do nich zapletá, blázen jest.
4 Om vinteren vil den late ikke pløie, derfor søker han forgjeves efter grøde om høsten.
Lenoch neoře pro zimu, pročež žebrati bude ve žni, ale nadarmo.
5 Tankene i en manns hjerte er et dypt vann, men en forstandig mann drar det op.
Rada v srdci muže voda hluboká, muž však rozumný dosáhne jí.
6 Mange mennesker roper høit, hver om sin kjærlighet; men hvem finner vel en trofast mann?
Větší díl lidí honosí se účinností svou, ale v pravdě takového kdo nalezne?
7 Den rettferdige vandrer i ustraffelighet; lykkelige er hans barn efter ham.
Spravedlivý ustavičně chodí v upřímnosti své; blažení synové jeho po něm.
8 En konge som sitter på sitt dommersete, sikter og skiller ut alt ondt med sine øine.
Král sedě na soudné stolici, rozhání očima svýma všecko zlé.
9 Hvem kan si: Jeg har renset mitt hjerte, jeg er fri for min synd?
Kdo může říci: Očistil jsem srdce své? Čist jsem od hříchu svého?
10 To slags vektstener og to slags mål - begge deler er en vederstyggelighet for Herren.
Závaží rozdílná a míra rozdílná, obé to ohavností jest Hospodinu.
11 Allerede den unge gutt viser ved sine gjerninger om hans ferd vil bli ren og rett.
Po skutcích svých poznáno bývá také i pachole, jest-li upřímé a pravé dílo jeho.
12 Øret som hører, og øiet som ser - Herren har skapt dem begge to.
Ucho, kteréž slyší, a oko, kteréž vidí, obé to učinil Hospodin.
13 Elsk ikke søvn, forat du ikke skal bli fattig! Lukk dine øine op, så får du brød nok å ete.
Nemiluj snu, abys nezchudl, otevři oči své, a nasytíš se chlebem.
14 Dårlig, dårlig! sier kjøperen; men når han går bort, roser han sig.
Zlé, zlé, říká ten, kdož kupuje, a odejda, tedy se chlubí.
15 Det er nok gull og perler i mengde, men kyndige leber er en kostelig ting.
Zlato a množství perel, a nejdražší klínot jsou rtové umělí.
16 Ta hans klær, han har gått i borgen for en annen, og ta pant av ham for fremmedes skyld!
Vezmi roucho toho, kterýž slíbil za cizího, a kdo za cizozemku, základ jeho.
17 Brød vunnet ved svik smaker mannen søtt, men siden blir hans munn full av småsten.
Chutný jest někomu chléb falše, ale potom ústa jeho pískem naplněna bývají.
18 Planer får fremgang ved rådslagning; søk veiledning også når du fører krig!
Myšlení radou upevňuj, a s opatrnou radou veď boj.
19 Den som går omkring som baktaler, åpenbarer hemmeligheter, og med den som er åpenmunnet, skal du ikke ha noget å gjøre.
Kdo vynáší tajnost, chodí neupřímě, pročež k lahodícímu rty svými nepřiměšuj se.
20 Den som banner sin far og sin mor, hans lampe skal slukne i belgmørke.
Kdo zlořečí otci svému neb matce své, zhasne svíce jeho v temných mrákotách.
21 En arv som en fra først av har revet til sig, blir til sist uten velsignelse.
Dědictví rychle z počátku nabytému naposledy nebývá dobrořečeno,
22 Si ikke: Jeg vil gjengjelde med ondt! Bi på Herren, og han skal frelse dig!
Neříkej: Odplatím se zlým; očekávej na Hospodina, a vysvobodí tě.
23 To slags vektstener er en vederstyggelighet for Herren, og falsk vekt er noget ondt.
Ohavností jsou Hospodinu závaží rozdílná, a váhy falešné neoblibuje.
24 Herren styrer mannens skritt; hvorledes skulde et menneske skjønne sin vei?
Od Hospodina jsou krokové muže, ale člověk jak vyrozumívá cestě jeho?
25 Det er farlig for et menneske at han i tankeløshet vier noget til Gud og først bakefter overveier sine løfter.
Osídlo jest člověku pohltiti věc posvěcenou, a po slibu zase toho vyhledávati.
26 En vis konge skiller ut de ugudelige og lar hjulet gå over dem.
Král moudrý rozptyluje bezbožné, a uvodí na ně pomstu.
27 Menneskets ånd er en Herrens lampe; den ransaker alle lønnkammerne i hans indre.
Duše člověka jest svíce Hospodinova, kteráž zpytuje všecky vnitřnosti srdečné.
28 Miskunnhet og sanndruhet er en vakt om kongen, og han støtter sin trone ved miskunnhet.
Milosrdenství a pravda ostříhají krále, a milosrdenstvím podpírá se trůn jeho.
29 De unges pryd er deres kraft, og de gamles ære er de grå hår.
Ozdoba mládenců jest síla jejich, a okrasa starců šediny.
30 Et tuktemiddel for de onde er buler og sår og slag, som trenger inn i hjertets indre.
Modřiny ran jsou lékařství při zlém, a bití vnitřnostem života.
