< Salomos Ordsprog 19 >
1 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.
Boljši je ubogi, ki hodi v svoji neokrnjenosti, kakor kdor je sprevržen v svojih ustnicah in je bedak.
2 Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.
Tudi, da bi bila duša brez spoznanja, to ni dobro in kdor hiti s svojimi stopali, greši.
3 Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.
Človekova nespametnost izkrivlja njegovo pot in njegovo srce se razburja zoper Gospoda.
4 Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.
Premoženje dela mnoge prijatelje, toda reven je ločen od svojega soseda.
5 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.
Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, ne bo pobegnil.
6 Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.
Mnogi bodo milo prosili naklonjenosti od princev in vsak človek je prijatelj tistemu, ki daje darila.
7 Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.
Ubogega sovražijo vsi njegovi bratje, koliko bolj gredo njegovi prijatelji daleč od njega? Zasleduje jih z besedami, vendar mu manjkajo.
8 Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.
Kdor pridobiva modrost, ljubi svojo lastno dušo, kdor ohranja razumevanje, bo našel dobro.
9 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.
Kriva priča ne bo nekaznovana in kdor govori laži, bo propadel.
10 Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.
Veselje ni spodobno za bedaka, veliko manj za služabnika, da vlada nad princi.
11 Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.
Človekova preudarnost odlaša njegovo jezo in to je njegova slava, da gre čez prestopek.
12 En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.
Kraljev bes je kakor rjovenje leva, toda njegova naklonjenost je kakor rosa na travo.
13 En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.
Nespameten sin je katastrofa svojega očeta in ženini spori so nenehno kapljanje.
14 Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.
Hiša in bogastva so dediščina od očetov, razsodna žena pa je od Gospoda.
15 Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.
Lenoba meče v globoko spanje, brezdelna duša pa bo trpela lakoto.
16 Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.
Kdor varuje zapoved, varuje svojo lastno dušo, toda kdor prezira njegove poti, bo umrl.
17 Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.
Kdor ima do revnega sočutje, posoja Gospodu in kar je dal, mu bo on poplačal.
18 Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!
Karaj svojega sina, dokler je upanje in naj tvoja duša ne prizanaša zaradi njegovega joka.
19 Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.
Človek velikega besa bo trpel kaznovanje, kajti če ga osvobodiš, boš vendarle moral to ponovno storiti.
20 Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!
Prisluhni nasvetu in sprejmi poučevanje, da boš lahko moder v svojem zadnjem koncu.
21 Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.
Mnogo naklepov je v človekovem srcu, vendarle [je] Gospodova namera, ki bo obstala.
22 Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.
Človekova želja je njegova prijaznost in reven človek je boljši kakor lažnivec.
23 Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.
Strah Gospodov se nagiba k življenju in kdor ga ima, bo ostal nasičen, ne bo obiskan z zlom.
24 Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.
Len človek skriva svojo roko v svojem naročju in jo bo komaj ponovno ponesel k svojim ustom.
25 Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.
Udari posmehljivca in preprosti se bo čuval in grajaj nekoga, ki ima razumevanje in bo razumel spoznanje.
26 Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.
Kdor slabi svojega očeta in preganja svojo mater, je sin, ki povzroča sramoto in prinaša grajo.
27 Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!
Nehaj, moj sin, poslušati pouk, ki povzroča, da zaideš od besed spoznanja.
28 Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.
Brezbožna priča zasmehuje sodbo in usta zlobnega požirajo krivičnost.
29 Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.
Sodbe so pripravljene za posmehljivce in udarci z bičem za hrbte bedakov.