Salomos Ordsprog 19

1 Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.

Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

2 Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.

At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

3 Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.

Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

4 Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.

Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

5 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.

Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

6 Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.

Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

7 Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.

Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

8 Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.

Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

9 Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.

Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

10 Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.

Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

11 Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.

Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

12 En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.

Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

13 En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.

Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

14 Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

15 Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.

Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

16 Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.

Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

17 Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.

Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

18 Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!

Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

19 Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.

Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

20 Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!

Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

21 Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.

I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

22 Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.

Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

23 Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.

HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

24 Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.

Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

25 Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.

Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

26 Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.

Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

27 Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!

Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

28 Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.

Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

29 Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.

Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.