Salomos Ordsprog 18
1 Den egensindige følger bare sin egen lyst; mot alle kloke råd viser han tenner.
Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
2 Dåren bryr sig ikke om å være forstandig, men vil bare vise hvad han tenker i sitt hjerte.
Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
3 Når den ugudelige kommer, kommer også forakt, og med skammen følger spott.
Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
4 Ordene i en manns munn er dype vann, visdoms kilde er en fremvellende bekk.
Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
5 Det er ille å gi den skyldige medhold, å bøie retten for den rettferdige.
Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
6 Dårens leber volder trette, og hans munn roper efter pryl.
Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
7 Dårens munn er til ulykke for ham selv, og hans leber er en snare for hans liv.
Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
8 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9 Den som er lat i sin gjerning, er også en bror til ødeleggeren.
Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
10 Herrens navn er et fast tårn; til det løper den rettferdige og blir berget.
HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
11 Den rikes gods er hans festning og som en høi mur i hans egen tanke.
Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
12 Forut for fall ophøier en manns hjerte sig, men ydmykhet går forut for ære.
Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
13 Når en svarer før han hører, da blir det til dårskap og skam for ham.
Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
14 En manns mot kan holde ham oppe i hans sykdom; men et nedslått mot - hvem kan bære det?
Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
15 Den forstandiges hjerte kjøper kunnskap, og de vises øre søker kunnskap.
Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
16 Et menneskes gave gir ham rum og fører ham frem for store herrer.
Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
17 Den som taler først i en rettsstrid, synes å ha rett; men så kommer motparten og gransker hans ord.
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
18 Loddet gjør ende på tretter og skiller mellem de mektige.
Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
19 En bror som en har gjort urett mot, er vanskeligere å vinne enn en festning, og trette med ham er som en bom for en borg.
Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
20 Ved frukten av en manns munn mettes hans buk; med sine lebers grøde blir han mettet.
Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
21 Død og liv er i tungens vold, og hver den som gjerne bruker den, skal ete dens frukt.
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
22 Den som har funnet en hustru, har funnet lykke og fått en nådegave av Herren.
Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
23 I ydmyke bønner taler den fattige, men den rike svarer med hårde ord.
Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
24 En mann med mange venner går det ille; men der er venner som henger fastere ved en enn en bror.
Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
