Salomos Ordsprog 15
1 Mildt svar stiller harme, men et sårende ord vekker vrede.
Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
2 De vises tunge gir god kunnskap, men dårenes munn lar dårskap strømme ut.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
3 Herrens øine er allesteds, de ser både efter onde og efter gode.
Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
4 En saktmodig tunge er et livsens tre, men en falsk tunge sårer hjertet.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
5 Dåren forakter sin fars tukt, men den som akter på tilrettevisning, er klok.
Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
6 I den rettferdiges hus er det meget gods, men den ugudeliges inntekt blir til ødeleggelse for ham.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 De vises leber strør ut kunnskap, men dårenes sinn er ikke rett.
Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
8 De ugudeliges offer er en vederstyggelighet for Herren, men de opriktiges bønn er ham til velbehag.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 Den ugudeliges vei er en vederstyggelighet for Herren, men den som jager efter rettferdighet, elsker han.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 Hård straff rammer den som forlater den rette sti; den som hater tilrettevisning, skal dø.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
11 Dødsriket og avgrunnen ligger åpne for Herren, hvor meget mere da menneskenes hjerter! (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
12 En spotter liker ikke å bli irettesatt; til de vise går han ikke.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
13 Et glad hjerte gjør åsynet lyst, men hjertesorg bryter motet ned.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 Den forstandiges hjerte søker kunnskap, men dårers munn farer bare med dårskap.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
15 Alle den ulykkeliges dager er onde, men et glad hjerte er et stadig gjestebud.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 Bedre er lite med Herrens frykt enn en stor skatt med uro.
Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
17 Bedre er en rett grønt med kjærlighet enn en fet okse med hat.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 En hissig mann vekker trette men den langmodige stiller kiv.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 Den lates vei er som en tornehekk, men de opriktiges vei er ryddet.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 En vis sønn gleder sin far, men et uforstandig menneske forakter sin mor.
Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
21 Dårskap er en glede for den som er uten forstand; men en forstandig mann går rett frem.
Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
22 Planer blir til intet uten rådslagning; men hvor det er mange rådgivere, har de fremgang.
Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
23 En mann gleder sig når hans munn kan gi svar, og hvor godt er ikke et ord i rette tid!
Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
25 Herren river ned de overmodiges hus, men enkens markskjell lar han stå fast.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 Den ondes råd er en vederstyggelighet for Herren, men milde ord er rene for ham.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 Den som jager efter vinning, setter sitt hus i ulag, men den som hater gaver, skal leve.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 Den rettferdige tenker i sitt hjerte på hvorledes han skal svare, men de ugudeliges munn lar onde ting strømme ut.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men de rettferdiges bønn hører han.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 Øinenes lys gleder hjertet; godt budskap gir benene marg.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 Den hvis øre hører på tilrettevisning til livet, dveler gjerne blandt vise.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 Den som ikke vil vite av tukt, forakter sitt liv, men den som hører på tilrettevisning, vinner forstand.
Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 Herrens frykt er tukt til visdom, og ydmykhet går forut for ære.
HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
