Lukas 7
1 Da han hadde fullendt sin tale for folkets ører, gikk han inn i Kapernaum.
Yesuusi hessa ubbaa asaa sinthan tamaarssidi onggidaappe guye, Qifirnahoome giya biittaa bis.
2 Og en høvedsmann hadde en tjener som var syk og nær ved å dø, og han var ham meget kjær.
He bessan issi mato halaqay de7ees. I daro dosiya aylley harggettidi hayqos gakkis.
3 Da han nu hørte om Jesus, sendte han nogen av jødenes eldste til ham og bad ham at han vilde komme og helbrede hans tjener.
I Yesuusabaa si7ida wode ba aylliya pathana mela iya woosso gidi issi issi Ayhude cimata Yesuusakko kiittis.
4 De kom da til Jesus, og bad ham inderlig og sa: Han er vel verd at du gjør dette for ham;
Kiitettidayssati, Yesuusakko bidi, “Ne iyaw hayssa oothanaw bessees.
5 for han elsker vårt folk, og det er han som har bygget synagogen for oss.
Ays giikko, ha uray nu asaa dosees, Ayhude Woosa Keethaka keexis” gidi minthi woossidosona
6 Jesus gikk da med dem. Men da han ikke hadde langt igjen til huset, sendte høvedsmannen nogen venner til ham og lot si: Herre, umak dig ikke! for jeg er for ringe til at du skal gå inn under mitt tak;
Yesuusikka enttara bis. Mato halaqaa sookko matiya wode ba laggeta iyaakko kiittidi, “Godaw, ta kaarappe garssan ne gelanaw ta bessonna gisho, daaburoppa.
7 derfor aktet jeg mig heller ikke verdig til å gå til dig; men si et ord, så blir min dreng helbredet!
Takka tana ne sinthe shiiqanaw bessiya asi gada qoppike. Shin ne issi qaala oda; ta aylley paxana.
8 For jeg er også en mann som står under overordnede, men har stridsmenn under mig igjen; og sier jeg til den ene: Gå! så går han, og til en annen: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gjør dette! så gjør han det.
Taw taappe bollara halaqay de7ees, taappe garssan ta kiittiya wotaaddareti de7oosona. Issuwa, ‘Ba’ giikko bees, hankkuwa, ‘Haaya’ giikko yees. Ta aylliyakko, ‘Hanno ootha’ giikko oothees” yaagis.
9 Men da Jesus hørte dette, undret han sig over ham, og han vendte sig om og sa til folket som fulgte ham: Jeg sier eder: Ikke engang i Israel har jeg funnet så stor en tro.
Yesuusi hessa si7ida wode malaalettis. Guye simmidi baara yaa asaakko, “Taani hinttew tuma odays; hari attoshin Isra7eelenkka hayssa mela gita ammano demmabiikke” yaagis.
10 Og da de som var utsendt, kom hjem igjen, fant de den syke tjener aldeles frisk.
Kiitettidayssati soo simmiya wode aylley paxin demmidosona.
11 Dagen derefter skjedde det at han drog til en by som heter Nain, og mange av hans disipler gikk med ham, og meget folk.
Guutha wodeppe guye Yesuusi Nayne katamaa bis. Iya tamaaretaranne hara daro asati iyara bidosona.
12 Da han nu kom nær til byens port, se, da blev en død båret ut, som var sin mors eneste sønn, og hun var enke, og meget folk fra byen var med henne.
I katamaa gelana haniya wode aha tookkida daro asati katamaappe keyosona. Hayqqida na7ay ba aayes issuwa, iyakka am77o gidada da7awusu. Katama asaappe daroti iira de7oosona.
13 Og da Herren så henne, ynkedes han inderlig over henne og sa til henne: Gråt ikke!
Goday iyo be7ida wode qadhettidi, “Yeekkofa” yaagis.
14 Og han trådte til og rørte ved båren, og de som bar den, stod stille, og han sa: Du unge mann! jeg sier dig: Stå op!
Shiiqidi halaa bochchin tookkida asati eqqidosona. Yesuusi, “La, yalagaw dendda” yaagis.
15 Og den døde reiste sig op og begynte å tale; og han gav ham til hans mor.
Hayqqidayssi denddi uttidi oda oykkis. Yesuusi na7aa ekkidi aayes immis.
16 Da kom det frykt over dem alle, og de priste Gud og sa: En stor profet er opreist blandt oss, og Gud har gjestet sitt folk.
Asa ubbay yashettidi, “Gita nabey nu giddon denddis; Xoossay ba asaa be7is” yaagidi Xoossaa galatidosona.
17 Og dette ord kom ut om ham i hele Judea og i hele landet deromkring.
Iya sunthay Yihudaninne he heeran de7iya biitta ubban si7ettis.
18 Og Johannes' disipler fortalte ham om alt dette. Da kalte Johannes to av sine disipler til sig,
Xammaqiya Yohaannisa tamaareti hessa ubbaa Yohaannisas odidosona. I entta giddofe nam77ata xeegidi,
19 og sendte dem til Herren og lot si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
“Yaana geetettiday neneyye? Woykko haraa naaginoo?” yaagidi oychchite gidi Godaakko kiittis.
20 Mennene kom da til ham og sa: Døperen Johannes har sendt oss til dig og lar si: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en annen?
Asati Yesuusakko bidi, Xammaqiya Yohaannisi, “Yaana geetettiday neneyye? Woykko haraa naaginoo?” giite gidi nuna neekko kiittis yaagidosona.
21 I den samme stund helbredet han mange for sykdommer og plager og onde ånder, og mange blinde gav han synet.
He saatenkka Yesuusi daro asaa harggiyafe pathis. Tuna ayyaanata kessis, qooqida ayfiyakka xeelisis.
22 Og Jesus svarte og sa til dem: Gå bort og fortell Johannes det som I har sett og hørt: blinde ser, halte går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkynnes for fattige;
Yohaannisa matappe kiitettidi yidayssatakko, “Bidi hintte be7idayssanne si7idayssa Yohaannisas odite. Ayfe qooqeti xeellosona, gunddati birshshettidi hamuttoosona, baro hargganchchoti geeyosona, tulleti si7oosona, hayqqidayssati hayqoppe denddoosona, manqotas Wonggelay sabbakettees.
23 og salig er den som ikke tar anstøt av mig.
Tanan dhubettonna oonikka anjjettidayssa.”
24 Da nu sendebudene fra Johannes var gått bort, begynte han å tale til folket om Johannes: Hvorfor var det I gikk ut i ørkenen? for å se et rør som svaier for vinden?
Yohaannisi kiittidayssati bidaappe guye Yesuusi asaas Yohaannisabaa yaagidi odis: “Biitta bazzo hintte ay be7anaw keyidetii? Carkkoy qaathiya maata be7anaaseye?
25 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se et menneske klædd i fine klær? Se, de som går prektig klædd og lever i vellevnet, er i kongenes saler.
Yaatin, ay be7anaw keyidetii? Kitte ma7o ma77ida asaa be7anaaseyye? Kitte ma7o ma77idayssatinne sa7i injjetida asay kawo keethan de7oosona.
26 Eller hvorfor var det I gikk der ut? for å se en profet? Ja, jeg sier eder, endog mere enn en profet.
Yaatin, ay be7anaw keyidetii? Nabiya be7anaaseye? Ee, ta yaagays: hintte be7anaw keyiday nabeppe aadhdheyssa.
27 Det er ham det er skrevet om: Se, jeg sender mitt bud for ditt åsyn; han skal rydde din vei for dig.
‘Ne ogiya ne sinthan giigisiya ta kiitanchchuwa neeppe sinthe ta kiittana’ geetettidi xaafettiday iyassa.
28 Jeg sier eder: Større profet enn Johannes er ingen blandt dem som er født av kvinner; men den minste i Guds rike er større enn han.
Ta hinttew odays; maccasappe yelettidayssata giddofe Yohaannisappe aadhdhey baawa. Xoossaa kawotethan ubbaafe guuxeyssi, I ubbaafe gita gidana” yaagis.
29 Og alt folket som hørte ham, og tolderne, de gav Gud rett og lot sig døpe med Johannes' dåp;
Hari attoshin, Yesuusa qaala si7ida qaraxa qanxiseyssati ubbay Yohaannisa kushen xammaqettidi Xoossay xillo gideyssa qonccisidosona.
30 men fariseerne og de lovkyndige gjorde Guds råd til intet for sig og lot sig ikke døpe av ham.
Shin Farisaawetinne higge asttamaareti Yohaannisa kushen xammaqettonna ixxidi Xoossaa zoriya leqisidosona.
31 Hvem skal jeg da ligne denne slekts mennesker med, og hvem er de like?
Yesuusi kaallidi hayssada yaagis: “Hiza, ha wodiya yeletethaa aybira daaniso? Enttika oona daanoona?
32 De ligner små barn som sitter på torvet og roper til hverandre og sier: Vi blåste på fløite for eder, og I vilde ikke danse, vi sang sørgesanger, og I vilde ikke gråte.
Giya giddon uttidi woli xeegidi, ‘Nu hinttew suusul77e punnin, hintte yexxeketa. Nu sabbidi zeleelin, hintte yeekkeketa’ yaagiya nayta daanosona.
33 For døperen Johannes er kommet; han hverken åt brød eller drakk vin, og I sier: Han er besatt!
Xammaqiya Yohaannisi moonnanne uyonna yin, ‘Iita ayyaanara de7ees gideta.’
34 Menneskesønnen er kommet; han eter og drikker, og I sier: Se, for en storeter og vindrikker, tolderes og synderes venn!
Asa Na7ay mishenne uyishe yin, ‘Yarambbanne ushanchcho, qaraxa qanxiseyssatanne nagaranchchota dabbo’ gideta.
35 Og visdommen er rettferdiggjort av alle sine barn.
Hiza, cinccatethaa tumatethay iya nayta ubbaa matan erettis” yaagis.
36 Men en av fariseerne bad ham at han vilde ete hos ham; og han gikk inn i fariseerens hus og satte sig til bords.
Issi Farisaawey Yesuusa kathi muzanaw ba soo xeegis. I Farisaawiya soo bidi gayta bolla uttis.
37 Og se, det var en kvinne der i byen, som var en synderinne, og da hun fikk vite at han satt til bords i fariseerens hus, kom hun med en alabaster-krukke med salve
He kataman issi nagaranchcho maccasi de7iyara Yesuusi Farisaawiya son gibira bolla de7eyssa si7ida wode daro al77o philqqaaxe shitto ekkada yasu.
38 og stod bak ved hans føtter og gråt, og begynte å væte hans føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår og kysset hans føtter og salvet dem med salven.
Yesuusas guye baggara, iya tohuwa matan eqqada yeekkashe iya tohuwa ba afuthaara laakethawsu. Ba binaanara iya tohuwa quchchashenne yeerashe shitto tiyasu.
39 Men da fariseeren som hadde innbudt ham, så det, sa han ved sig selv: Var denne mann en profet, da visste han hvem og hvordan denne kvinne er som rører ved ham, at hun er en synderinne.
Gibira giigisida Farisaawey hessa be7ida wode ba wozanan, “Hayssi nabe gidiyakko ha maccasiya iya bochchiyara ooneekko qassi iya nagaranchcho gideyssakka I eranashin” yaagis.
40 Og Jesus svarte og sa til ham: Simon! jeg har noget å si dig. Han sier: Mester, si frem!
Yesuusi, “Simoona, ta new odiyabay de7ees” yaagis. I, “Asttamaariyaw, taw oda” yaagis.
41 En som lånte ut penger, hadde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundre penninger, og den andre femti;
Yesuusi iyaakko, “Nam77u asati issi uraappe miishe tal77idosona. Issoy ichchashu xeetu bira hankkoy qassi ishatamu bira tal77idosona.
42 da de ikke hadde noget å betale med, eftergav han dem begge gjelden. Hvem av dem vil da elske ham mest?
Nam77ayka tal77iya cigganaw xoonettin, nam77ataskka tal77iya maaris. Hiza, ha nam77atappe he uraa daro dosanay new awussa daanii” yaagis.
43 Simon svarte: Jeg tenker: Den han eftergav mest. Da sa han til ham: Du dømte rett.
Simooni, “Daro acoy maarettida uray daro dosana daanees” yaagis. Yesuusi, “Ne tuma pirddadasa” yaagis.
44 Og han vendte sig mot kvinnen og sa til Simon: Ser du denne kvinne? Jeg kom inn i ditt hus, du gav mig ikke vann til mine føtter, men hun vætte mine føtter med sine tårer og tørket dem med sitt hår;
Hessafe guye, Yesuusi maccaseekko simmi xeellidi, Simoonakko, “Hanno maccasiw be7ay? Taani ne soo gelin hari attin ne taw toho haathe immabaakka, shin iya ta tohuwa ba afuthan laakothada ba binaanan quchchasu.
45 du gav mig ikke noget kyss, men hun holdt ikke op å kysse mine føtter fra den stund jeg kom inn;
Neeni tana yeera ekkabaakka, shin iya ta ne soo geloodeppe doomada ta tohuwa yeero aggabukku.
46 du salvet ikke mitt hode med olje, men hun salvet mine føtter med salve.
Neeni ta huu7iyan zayte tiyabaka, shin iya ta tohuwa shitto tiyawusu.
47 Derfor sier jeg dig: Hennes mange synder er henne forlatt, for hun elsket meget; men den som lite forlates, elsker lite.
Iya tana daro dosida gisho I daro nagaray atto geetettis. Iya guutha nagaray atto geetettiday guuthara dosees.”
48 Og han sa til henne: Dine synder er dig forlatt.
Yesuusi maccaseekko, “Ne nagaray atto geetettis” yaagis.
49 Da begynte de som satt til bords med ham, å si ved sig selv: Hvem er denne mann, som endog forlater synder?
Iyara issife gaytan uttidi miya imathati, “Nagara atto yaagey, I hayssi oonee?” yaagidi bantta wozanan qoppidosona.
50 Men han sa til kvinnen: Din tro har frelst dig; gå bort i fred!
Yesuusi maccaseekko, “Ne ammanoy nena ashshis; saro ba” yaagis.
