Jobs 38
1 Og Herren svarte Job ut av et stormvær og sa:
Na LEUM GOD El kaskas nu sel Job in paka uh me, ac fahk:
2 Hvem er han som formørker mitt råd med ord uten forstand?
“Su kom an ku kusen siyuk nu ke lalmwetmet luk uh Ke kas na lalfon ac wangin kalmac lom ingan?
3 Nuvel, omgjord dine lender som en mann! Så vil jeg spørre dig, og du skal lære mig.
Fin mukul se pa kom, tuyak inge Ac topuk ma nga ac siyuk sum uh.
4 Hvor var du da jeg grunnfestet jorden? Si frem hvis du vet det!
Ku kom tuh muta ke nga orala faclu ah? Fin arulana yohk etu lom an, kwal srumun ngan lohng.
5 Hvem fastsatte vel dens mål? Vet du det? Eller hvem spente målesnor ut over den?
Su tuh wotela mu in pa inge lupan faclu ah? Su tuh asroelik lain in srikasrak uh nu fac ah? Ku kom etu nufon top nu ke ma inge?
6 Hvor blev dens støtter rammet ned, eller hvem la dens hjørnesten,
Mea sruokya sru ma loangeak faclu uh? Su tuh oakiya eot in sruwasrik lun faclu?
7 mens alle morgenstjerner jublet, og alle Guds sønner ropte av fryd?
Ke tafun lotu in len sac, itu uh tuh tukeni on, Ac lipufan uh sala ke engan.
8 Og hvem lukket for havet med dører, da det brøt frem og gikk ut av mors liv,
“Su tuh kaliya mutunpot ma sikulya meoa ah Ke kof uh pisrme liki kapin faclu ah?
9 da jeg gjorde skyer til dets klædebon og skodde til dets svøp
Nga pa tuh afinya inkof uh ke pukunyeng Ac nokomla ke lohsr lulap ah.
10 og merket av en grense for det og satte bom og dører
Nga tuh akilenya masrol se lun inkof uh, Ac filiya oan tukun mutunpot ma srumasryukla arulana ku.
11 og sa: Hit skal du komme og ikke lenger, her skal dine stolte bølger legge sig?
Ac nga fahk nu sin meoa uh, ‘Safla na insacn! Kuiyen noa lom an ac fah tui na inse.’
12 Har du i dine dager befalt morgenen å bryte frem, har du vist morgenrøden dens sted,
Job, ku nu oasr len se in moul lom uh Ma kom sap faht uh in takak?
13 forat den skulde gripe fatt i jordens ender, og de ugudelige rystes bort fra den?
Nu oasr pacl kom sap tafun lotu uh in sruokya faclu Ac osrokak mwet sulallal uh liki acn in wikwik lalos uh?
14 Jorden tar da form likesom ler under seglet, og tingene treder frem som et klædebon,
Kalmen len uh oru tuh fineol uh ac infahlfal uh in arulana kohn — Oana ikwikeni ke sie nuknuk, Kalem oana inken sie sil ma itungyuki fin fohk kle uh.
15 og de ugudelige unddras sitt lys, og den løftede arm knuses.
Kalem lun len uh arulana saromrom nu sin mwet koluk, Pa ikololosi liki anwuk sulallal.
16 Er du kommet til havets kilder, og har du vandret på dypets bunn?
“Ku nu oasr pacl kom som nu ke unon in kof ma oan in acn loal meoa? Nu oasr pacl kom fahsr fin kapin meoa uh?
17 Har dødens porter vist sig for dig, og har du sett dødsskyggens porter?
Nu oasr mwet akkalemye nu sum mutunpot Su karingin acn lohsr lun facl sin mwet misa?
18 Har du sett ut over jordens vidder? Si frem dersom du kjenner alt dette!
Mea, kalem sum lah faclu lupa kac? Topukyu kom fin etu.
19 Hvor er veien dit hvor lyset bor? Og mørket - hvor er dets sted,
“Kom etu lah kalem uh tuku ya me, Ku lah pia acn ma lohsr uh mutawauk we uh?
20 så du kunde hente det frem til dets område, så du kjente stiene til dets hus?
Ya kom ku in srisrngiya acn kalem uh ac lohsr uh in tui we, Na sifilpa folokunultalma nu yen seltal uh?
21 Du vet det vel; dengang blev du jo født, og dine dagers tall er stort.
Sahp kom ac ku, mweyen kom arulana matu, Ac kom tuh isusla oe ke faclu orekla ah!
22 Er du kommet til forrådskammerne for sneen, og har du sett forrådshusene for haglet,
“Kom nu utyak nu in acn in filma Su nga filiya snow ac af yohk kosra uh we?
23 som jeg har opspart til trengselens tid, til kampens og krigens dag?
Nga filiyana oan akola nu ke pacl elya ac sikyak, Ac nu ke len in lokoalok ac mweun.
24 Hvad vei følger lyset når det deler sig, og østenvinden når den spreder sig over jorden?
Kom nu som nu ke acn faht ah takak we, Ku acn ma eng kutulap uh tuh we me uh?
25 Hvem har åpnet renner for regnskyllet og vei for lynstrålen
“Su pukanak inyoa ma af uh ac kahkla kac, Ac sakunla inkanek lun pusren pulahl in pacl in paka?
26 for å la det regne over et øde land, over en ørken hvor intet menneske bor,
Su oru tuh af uh in kahkla yen wangin mwet muta we?
27 for å mette ørk og øde og få gressbunnen til å gro?
Su aksroksrokye acn ma pulamlamla ac arulana enenu kof, Tuh mah uh in ku in srunak we?
28 Har regnet nogen far? Eller hvem har avlet duggens dråper?
Ku oasr papa tumun af uh ku aunfong uh?
29 Av hvis liv er vel isen gått frem, og himmelens rim - hvem fødte det?
Su oswela ice ac aunfong ma kekela uh,
30 Vannet blir hårdt som sten, og havets overflate stivner.
Ma oru tuh kof in ekla oana eot, Ac orala fin kof uh in tipenmarla?
31 Kan du knytte Syvstjernens bånd, eller kan du løse Orions lenker?
“Ya kom ku in kapriya un itu Pleiades nu sie, Ku tulala mwe lohl ma kapriya un itu Orion uh?
32 Kan du føre Dyrekretsens stjernebilleder frem i rette tid, og Bjørnen med dens unger - kan du styre deres gang?
Kom ku in pakiya mukuikui lun itu uh ke pacl la, Ac kol un itu ma petsaela Mwe Yuyu Lulap se ac Mwe Yuyu Srisrik sac uh?
33 Kjenner du himmelens lover? Fastsetter du dens herredømme over jorden?
Ku kom etu ma sap ma karingin acn engyeng uh, Ac kom ku in oru tuh ma sap inge in orekmakinyuk pac faclu?
34 Kan din røst nå op til skyen, så en flom av vann dekker dig?
“Kom ku in wowoyak ac sapsap nu sin pukunyeng uh Ac oru tuh elos in fwikomla in wolak ke af?
35 Kan du sende ut lynene, så de farer avsted, så de sier til dig: Se, her er vi?
Ac kom fin sap sarom uh in sarmelik, Ya ac ku in tuku nu yurum ac fahk, ‘Kut a inge. Mea pac kut in oru?’
36 Hvem har lagt visdom i de mørke skyer, eller hvem har lagt forstand i luftsynet?
Su fahk nu sin won ibis lah Infacl Nile ac sronoti, Ku su fahk nu sin won wa mukul uh lah ac afi?
37 Hvem teller skyene med visdom, og himmelens vannsekker - hvem heller vannet ut av dem,
Su oasr etauk yoro, ac ku in oakla pukunyeng uh, Ac eklulosyak in kahkinya af uh —
38 når støvet flyter sammen til en fast masse, og jordklumpene henger fast ved hverandre?
Af su folsani fohkfok uh ac srukoalela?
39 Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,
“Ku kom pa sokak mongo nun lion uh, Ac akkihpye lion fusr su masrinsral
40 når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?
Ke elos ac wikwik in luf lalos uh, Ku oan in luf kialos soan ma elos in uniya uh?
41 Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?
Su sang mongo nu sin won raven uh Ke pacl elos forfor masrinsral, Ac ke pacl won fusr natulos uh pang nu sik in sukok mongo?
