2 Mosebok 1

1 Dette er navnene på Israels sønner som kom til Egypten; med Jakob kom de, hver med sitt hus:

Israeli ne' mofavre naga'mo'za a'mofavre zamine Isipima nezmafa Jekopu'enema vu'naza naga'mokizmi zamagi'a ama'ne,

2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,

Rubeni'ma, Simioni'ma, Levi'ma Juda'ma,

3 Issakar, Sebulon og Benjamin,

Isaka'ma, Zebuluni'ma, Benzamini'ma,

4 Dan og Naftali, Gad og Aser.

Dani'ma Naftali'ma, Gati ene Asa'e.

5 De som nedstammet fra Jakob, var i alt sytti sjeler; men Josef var allerede i Egypten.

Hagi Josefe'a ko Isipi umani'nege'za, Jekopumpinti fore'ma hu'naza nagara maka 70'a naga'mo'za vu'naze. Hianagi Josefe'a ko Isipi umani'ne.

6 Og Josef døde og alle hans brødre og hele den slekt.

Hagi Josefe'ene ana maka afu'aganahe'zane ana knafima magokama vu'naza naga'a fri vagare'naze.

7 Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.

Hianagi Israeli vahe'mo'za mofavrea kase'za eri hakare hazageno, tusi hankvenentake vahe fore hu'za Isipi mopa mani avite'naze.

8 Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.

Hagi henka Josefe'ma hu'nea zantmima keno antahino osu'nea ne'mo, Isipia kasefa kini efore huno kegava hu'ne.

9 Og han sa til sitt folk: Se, israelittenes folk er større og tallrikere enn vi.

Ana kini ne'mo'a vahe'agura amanage huno zamasmi'ne, Keho, Israeli vahe'mo'za tagrira tagatere'za, rama'a vahe fore nehazageno, hankave zamimo'a tagatenere.

10 Nu vel, la oss gå klokt til verks mot dem, forat de ikke skal ta mere til, og forat de ikke, om det kommer krig, skal slå sig i lag med våre fiender og føre krig mot oss og dra ut av landet.

E'ina hu'negu enketa mago'a kanku haketa zamazeri haviza hanunke'za vahera fore huhakarea osnaze. Ha'ma fore hanige'za, ha' vahetirega ante'za ha' hunerante'za kumatia atre'za vugahaze.

11 Så satte de arbeidsfogder over dem til å plage dem med tvangsarbeid; og de måtte bygge for Farao to byer til oplagssteder, Pitom og Ra'amses.

Anage hige'za, kazokzo eri'za kva vahe zamazeri otizageno, Isipi kini ne' Fero'ma fenoma antesnia rankumatre, Pitomu kuma'ene, Rameses kuma'enena Israeli vahera zamazeri haviza nehazage'za ki'naze.

12 Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.

Tusiza hu'za Israeli vahera zamazeri haviza hazanagi, mago'ane rupazi hu'za rama'a nehazageno, Isipi vahe'mo'za Israeli vahekura koro huzmante'naze.

13 Og egypterne tvang Israels barn til å træle for sig,

Israeli vahera zamasunkura huozmantage'za eri'zana hanaveti'za eri'naze.

14 og de forbitret livet for dem med hårdt trælarbeid i ler og tegl og med alle slags trælarbeid på marken, alt det trælarbeid som de tvang dem til å gjøre.

Tusi'a eri'za fukinteti briki trohu eri'zane, hozafi eri'zane mago'a eri'za zami'za, nomani'zazmia tusiza hu'za zamazeri amuho hazage'za zamarimpa akahezampi mani'naze.

15 Og kongen i Egypten sa til de hebraiske jordmødre - den ene av dem hette Sifra og den andre Pua -:

Anante Isipi kini ne'mo'a, Hibru a'ne'mo'zama mofavre'ma kasenteku'ma nehzageno zamazama hukema kse nezmia Hibru a'trena, Sifrane Puagiznia amanage huno znasmi'ne,

16 Når I hjelper de hebraiske kvinner til å føde, så skal I se efter i jordmorstolen; er det da en sønn, sa drep ham, men er det en datter, da kan hun leve.

Hibru ane'mozama mofavrema kasentenaku'ma nehanageta zamaza hutama kasezmantesuta, mofa'nema kasezmantesagetma, zmatrenke'za maniho, hagi ne'mofavrema kasezmantesageta zamahe friho.

17 Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.

Hianagi ana a'tre'mokea Anumzamofonku koro nehuke, Isipi kini ne'mo'ma hanave kema huno'ma ne' mofavre'ramima zamahe frihoma hu'neana, zamahe ofri zmatrege'za mani'naze.

18 Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?

Ana higeno Izipi kini ne'mo'a ana a'trena ke higeke akeno anage huno znantahige'ne, Na'a higetna ne' mofavre'rmina zamahe ofrita zmatrake'za mani'naze?

19 Jordmødrene svarte Farao: De hebraiske kvinner er ikke som de egyptiske, de er sterkere; før jordmoren kommer til dem, har de født.

Mofavrema zamaza huke kasezmi a'tre'mokea amanage huke Ferona kenona'a hunte'na'e, Hibru a'ne'mo'za zamagra Isipi a'negnara osu'za hanavenentake hu'nazanki'za, uohanati'nonke'za hanatinonke'za ame'ama hu'za mofavrea kasenentaze.

20 Og Gud gjorde vel imot jordmødrene; og folket tok til og blev overmåte tallrikt.

Ana higeno Anumzamo'a mofavrema zamazama huke kasezami a'tre'na knare huznantegeno, Israeli vahera kase hakare hazage'za hanavenentake vahetami rama'a fore hu'za vu'naze.

21 Og fordi jordmødrene fryktet Gud, gav han dem avkom.

Ana a'tremokea Anumzamofonku koro nehaku huno Anumzamo'a asomu huznantegeke znagranena agafa huke mofavre kasente'na'e.

22 Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve.

Anante Fero'a ana maka Isipi vahe'a amanage huno hanavenentake ke huzmante'ne, Hibru a'nemo'zama ne' mofavrema kasezmantesazana, zmavaretma Naeli timpi matevu nezmatreta, mofa'nema kasezmantesagetma ozmahe zmatrenke'za maniho.