2 Mosebok 2
1 Så var det en mann av Levis hus som gikk bort og tok en Levis datter til ekte.
Ana knafina mago Livae nagapinti ne'mo'a, mago ara Livae nagapinti erigeno,
2 Og kvinnen blev fruktsommelig og fødte en sønn; og da hun så at det var et vakkert barn, skjulte hun ham i tre måneder.
amu'ene huno ne' mofavre ksenteno, keana hiranto mofavre fore'ma higeno, 3'a ikamofo agu'afi frakino antegeno mani'ne.
3 Men da hun ikke lenger kunne skjule ham, tok hun en kiste til ham av rør og smurte den over med jordbek og tjære, og hun la gutten i den og satte den i sivet ved elvebredden.
Hianagi ana mofavre'mo ra huno 3'a ikama higeno mago'ane frakintega'ma nosuno'a, ekaeka ku tro huno, kolta fukinuti renkanireteno, ana mofavrea ana ekaekapi anteteno erino Naeli tinkenafi me'nea uha trazampi ome frakino ante'ne.
4 Men hans søster stod et stykke fra for å få vite hvorledes det gikk ham.
Ana mofavremofo nesaro'a agrite'ma fore haniaza kenaku ogantu'a mani'ne.
5 Da kom Faraos datter ned til elven for å bade sig, mens hennes jomfruer gikk frem og tilbake på elvebredden; hun fikk se kisten midt i sivet og sendte sin pike avsted og lot den hente.
Fero mofa'mo ti frenaku, eri'za mofa'nene Naeli tinte erami'za, ana tinkenare nevu'za ekaekara uha trazampi me'negeno negeno, eri'za mofa'a huntegeno omerino eme ami'ne.
6 Da hun åpnet den, så hun barnet, og se, det var en gutt som lå der og gråt; da ynkedes hun over ham og sa: Det er en av hebreernes guttebarn.
Ana mofa'mo'ma ekaekama erinagino keana, ana mofavremo'a zavitegeno, asuntagi nenteno anage hu'ne, Ama Hibru vahe'mokizmi mofavre.
7 Da sa hans søster til Faraos datter: Skal jeg gå og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, så hun kan fostre op barnet for dig?
Anante ana mofavremofo nesaro'a, Fero mofara antahigeno, Knare vu'na mago Hibru ara ome avre'na anenkeno mofavrea kegava krigantegahifi?
8 Faraos datter svarte henne: Ja, gå! Og piken gikk og hentet guttens mor.
Higeno Fero mofa'mo'a anage huno hu'ne, Vunka kema hanaza hunka ome avrenka eno huno huntegeno, ana mofa'mo'a vuno ana mofavremofo nerera ome avreno e'ne.
9 Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig lønn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.
Fero mofa'mo'a amanage huno ana ara asmi'ne, Ama mofavrea avrenka ome kegava krinante'nege'na, miza segantaneno, higeno ana mofavrea avreno kegava krinte'ne.
10 Da gutten blev voksen, gikk hun med ham til Faraos datter, og han blev som en sønn for henne; hun kalte ham Moses, for - sa hun - av vannet har jeg dradd ham op.
Ana mofavre'mo'ma rama higeno avreno Fero mofate vigeno, Fero mofa'mofo zage mofavre'aza higeno, timpinti avre fegu'a atre'noe nehuno Mosese'e huno agi'a antemi'ne.
11 Og det hendte på den tid da Moses var blitt voksen, at han gikk ut til sine brødre og så på deres slit og slep, og han fikk se en egyptisk mann som slo en hebraisk mann, en av hans brødre.
Hagi ana knafina Mosese'ma nena huteno, mago zupa vahe'amo'zama tusiza hu'za kazokzo eri'zama enerizarega nevuno keana, mago Hibru nera, Isipi ne'mo nehegeno ome negeno,
12 Da vendte han sig hit og dit og så at det ikke var nogen der, og så slo han egypteren ihjel og skjulte ham i sanden.
omege emegema hiana mago vahera omani'negeno keteno, ana Isipi nera ahe frino ksepampi asente'ne.
13 Den andre dag gikk han atter ut og så to hebraiske menn som holdt på å slåss; da sa han til ham som hadde urett: Hvorfor slår du din landsmann?
Anante knazupa Mosese'a nevuno keana tare Hibru ne'tremoke zanagra zanagra ha' nehakeno ome neznageno, hazenkema agafama hu'nea nera antahigeno, Na'a higenka negafuna nehane?
14 Han svarte: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss? Tenker du å slå mig ihjel, likesom du slo egypteren ihjel? Da blev Moses redd og sa: Sannelig, saken er blitt kjent.
Hianagi ana ne'mo'a ke'nona'a huno, Iza kvati'a maninenka refko hurantegahane huno kazeriotine? Kagra Isipi ne'ma ahe fri'nanaza hunka nahe frinaku nehano? Higeno Mosese'a koro nehuno antahintahima hiana, vahe'ma ahe fri'noa zana hago e'ama hige'za antahi'naze hu'ne.
15 Da Farao fikk høre det, søkte han å slå Moses ihjel; men Moses flyktet for Farao, og han tok bolig i landet Midian og bodde ved en brønn.
Fero'ma ana kema nentahino, Mosesena ahe frinaku hianagi, Mosese'a atreno freno Midiani kumatega umaninaku vu'ne. Vuno mago tinkerire umani'nege'za,
16 Presten i Midian hadde syv døtre; de kom og øste op vann og fylte vannrennene for å vanne sin fars småfe.
mago Midiani pristi ne'mo'a 7ni'a mofa'ne zmante'neanki'za, nezmafa sipisipine meme afu'tmimo'zama tima nesnagu tinkerire neazageno,
17 Så kom det nogen gjætere og drev dem bort; men Moses stod op og hjalp dem og vannet deres småfe.
ruga'a sipisipi afu kva vahe'mo'za eme zmahenati trazageno, Mosese'a otino ana mofa'nea ome zamaza huno nezmafa sipisipi afutamine, meme afutamina ana tina afi zamige'za netageno,
18 Da de så kom hjem til Re'uel, sin far, sa han: Hvorfor kommer I så snart idag?
ana mofa'nemo'za nezmafa Ruelinte (Jetro) uhanatizageno anage huno zmantahigene, nahigeta menina hantaka huta aze? hige'za,
19 De svarte: En egyptisk mann hjalp oss mot gjæterne, og han øste også vann for oss og vannet småfeet.
ruga'a sipisipi kva vahe'mo'zama tahemanenatiza vahera, mago Isipi ne'mo taza huno zmahenenatino, sipisipiti'anena taza huno tina afizmi'ne.
20 Da sa han til sine døtre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, så han kan ete med oss!
Anante Rueli'a (Jetro) zmantahigeno, ina ana nera mani'ne? Nahigeta atreta e'naze? Ome kehinkeno kave emeneno, hige'za ome avre'za azageno,
21 Og Moses samtykket i å bli hos mannen; og han lot Moses få sin datter Sippora til hustru.
Mosese'a zmagranema manisigu mago arimpa higeno Rueli'a (Jetro) mago mofa'a, Zipora amigeno a' eri'ne.
22 Hun fikk en sønn, og han kalte ham Gersom; for han sa: Jeg er blitt en gjest i et fremmed land.
Zipora'a amu'ene huno ne' mofavre ksentegeno, Mosese'a rurega ne'mo'na kraga emani'nogu agi'a Gesomu'e hu'na ante'mue.
23 Da lang tid var gått, døde kongen i Egypten, og Israels barn sukket over sin trældom og klaget; og deres rop over trældommen steg op til Gud.
Za'za kna evutegeno Isipi kini nera fri'ne. Hianagi Israeli vahe'mo'za tusi'a knazama eri'za kazokzo eri'za eneri'za, Anumzamofontega zavi krafa hu'naze. Ana zavi krafa zimimo'a Anumzamofo avure marerigeno,
24 Og Gud hørte deres sukk, og Gud kom i hu sin pakt med Abraham, Isak og Jakob.
Anumzamo'a ana zavi krafazamia antahinezamino, Abrahane, Aisakine, Jekopunema huvempa huno huhagerafi'nea kegu agesa antahi'ne.
25 Og Gud så til Israels barn, og Gud kjentes ved dem.
Anumzamo'a Israeli vahera nezmageno, knazampima mani'nazazana keno antahino hu'ne.
