1 Korintierne 11
1 Bli mine efterfølgere, likesom jeg efterfølger Kristus!
KOMAIL idauen ia do duen i kin idauen Kristus.
2 Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, således som jeg gav eder dem.
I kin kapingaki komail omail tamataman ia ni meakan karos, o dadaurata pung kan, duen i kakalikidi ong komail er.
3 Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.
A i men, komail en asadar, me Kristus tapwin ol akan, a ol me tapwin li, a Kot me tapwin Kristus.
4 Hver mann som beder eller taler profetisk med noget på hodet, vanærer sitt hode;
A ma amen amen ren ol akan wia kapakap de kokop ap lisoropedi, a kin kasuedeki pein mong a.
5 men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, vanærer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.
A ma li amen wia kapakap de kokop, ap sota lisoropedi, nan i kin kasuedeki pein mong a, pwe a rasong me pit en mong a seisei sang.
6 For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne også klippe håret av; men er det usømmelig for en kvinne å klippe eller rake av sig håret, da la henne tildekke sig.
Pwe ma li amen sota lisoropedi, en koteda, a ma a kanamenok li en kotedar o kotokot, i en pwaindi mong a.
7 For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.
A ol o ender lisoropedi, pwe i me kasansal o lingan en Kot, a li o me lingan en ol o.
8 For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;
Pwe ol so tapi sang li, a li sang ol o.
9 mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.
Pwe ol sota wiaui ong li, a li wiaui ong ol o.
10 Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.
I me li o en kida manaman eu pon mong a pweki tounlang kan,
11 Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;
Ari so, li amen sota kak mia ma sota ol; o ol amen sota kak mia, ma sota li, a mepukat ren Kaun o.
12 for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.
Pwe duen li o a tapi sang ol, iduen ol o wiaui kida li, a karos wiauier ren Kot.
13 Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?
Komail en pein kasauiada, ma a sansal mau, ma li amen kapakap ong Kot, ap so lisoropedi.
14 Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,
De pein komail asa, me kanamenok pan ol, ma a pwilipeipei.
15 men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.
A lingan en li a pwilipeipei, pwe pid en mong a en ko ong i, en pwaindi i.
16 Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.
A ma amen re omail men akamai, a en asa, me kit sota kin wia due, momodisou en Kot akan pil so.
17 Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.
A ni ai kusonededa mepukat i sota kin kapinga omail pokon pena, me sota kin kamaui a kasuedeki komail,
18 For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;
Pwe ni omail pokon pena nan momodisou, i rongadar, me komail kin liak toror pasang, o i mur kamelele.
19 for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.
Pwe komail en liak toror pasang, pwe me pung kan en sansal kida re omail.
20 Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;
Komail lao pokon pena wasa kis, kaidin i sak kamadip en Kaun o.
21 for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.
Pwe ni kamadip toun kapar kin amatang mas, a amen men mangadar, a amen sokolar.
22 Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Sota im omail, wasa en manga o nim? De komail kin mamaleki momodisou en Kot o kanamenok ir ala, me sota ar tungol? Da me i en inda? I en kaping komail? Ni mepukat i sota pan kapinga.
23 For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,
Pwe i aleer sang ren Kaun o, me i pwiliki ong komail er, me Kaun Iesus pong ota en a pangala, a limada prot,
24 takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!
Murin a laolaoki, kamauieda, pilitiki pasang, masangi: Ale tungole war ai met et, me pilitiki ong komail, en wia, pwen katakataman kin ia.
25 Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!
A murin sak, a pil kotin limada dal masani: Dal wet iei inau kap, me wiaui kidar nt’ ai. Pan pak en omail nima sang, komail wiaki men kataman kin ia.
26 For så ofte som I eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner I Herrens død, inntil han kommer.
Pwe pan pak en omail kang prot wet o nima sang dal wet, komail kasansaleda en Kaun a matala, lao a kotido.
27 Derfor, hver som eter brødet eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.
Ari me kang prot wet o nim sang dal en Kaun o ap so war ong iei me dip iong war o ntan Kaun o.
28 Men hvert menneske prøve sig selv, og så ete han av brødet og drikke av kalken!
Amen amen en kasauiada pein i, ap kang sang prot o nima sang dal o.
29 for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gjør forskjell på Herrens legeme.
Pwe me kang o nim sowar, kin kang o nim kadeik ong pein i, pwe a sota kasampwaleki war o.
30 Derfor er det mange skrøpelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.
Nan i me toto nan pung omail me luetalar o somaudar, o me toto mairedier.
31 Men dersom vi dømte oss selv, blev vi ikke dømt;
Pwe ma kitail kasauiada pein kitail, kitail sota pan pakadeikada.
32 men når vi dømmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal fordømmes sammen med verden.
A ma kitail pan pakadeikada, kitail pan kalokolok ren Kaun o, pwe kitail de iang men liki lokidokila.
33 Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for å ete, da del med hverandre;
Ari ri ai ol akan, komail lao pokon pena pwen sak, en papasan pena amen amen.
34 og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive når jeg kommer.
A ma amen men mangadar, i en manga mas nan im a; pwe komail de pokon penang kadeik o. A me lua kan i pan kapungala ni ai pwara wong.
