1 Korintierne 10
1 For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at våre fedre var alle under skyen og gikk alle gjennem havet
PWE ri ai kan, i men, komail en asa duen sam atail akan, me mi pan palin dapok eu o kotela madau o.
2 og blev alle døpt til Moses i skyen og i havet,
Irail karos ap paptais ong Moses ni palin dapok o ni madau o.
3 og de åt alle den samme åndelige mat
O karos tungoler sak ngenin,
4 og drakk alle den samme åndelige drikk; for de drakk av den åndelige klippe som fulgte dem, og klippen var Kristus;
O karos nim sang pil ngenin; pwe irail nim sang paip ngenin, me kotikot re’rail, iei paip o Kristus.
5 allikevel hadde Gud ikke behag i de fleste av dem; for de blev slått ned i ørkenen.
A me toto re’rail, me Kot sota kak kupuramauki, pwe irail lokidokilar nan sap tan.
6 Men disse ting skjedde som forbilleder for oss, forat ikke vi skal ha lyst til det onde, likesom de hadde lyst til det.
A mepukat wiauier, pwe kitail de kaalemongi, pwe kitail ender inong iong me sued akan duen irail inong iong.
7 Bli heller ikke avgudsdyrkere, likesom nogen av dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke!
Komail pil ender kati ani mal due irail, duen a intingidier: Aramas pukat mondi penang nam o nim ap uda madomadong.
8 La oss heller ikke drive hor, likesom nogen av dem drev hor og falt på én dag tre og tyve tusen!
Kitail pil der wia nenek, duen me akai irail wiadar, ap rianen silekid mekilar ni ran ta ieu.
9 La oss heller ikke friste Kristus, likesom nogen av dem fristet ham og blev ødelagt av slanger!
Kitail pil der kasongesong Kristus, duen akai irail kasongesong i, ap mekilar serpent kai.
10 Knurr heller ikke, likesom nogen av dem knurret og blev ødelagt av ødeleggeren!
Komail pil der lipaned, duen akai ir lipanededar, ap kame kilar men kamekam men.
11 Dette hendte dem som forbilleder, men det er skrevet til formaning for oss, til hvem de siste tider er kommet. (aiōn g165)
Mepukat karos wiaui ong irail men kaalemongi; ap intingidier, pwe men panaui kin kitail, pwe kitail leler imwin kaua. (aiōn g165)
12 Derfor, den som tykkes sig å stå, han se til at han ikke faller!
Ari ma amen lamelame, me a kasinenda, en kalaka pein i, pwe a de pupedi.
13 Eder har ingen fristelse møtt som mennesker ikke kan bære; og Gud er trofast, som ikke skal la eder fristes over evne, men gjøre både fristelsen og dens utgang, så I kan tåle den.
Sota songesong eu lel ong komail, i eta, me aramas itar ong, pwe Kot me melel, me sota kin mueid ong komail songesong eu, me komail sota itar ong. A ni songesong a pan kotin kaimwisokela, duen me pan kak pa omail
14 Derfor, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!
Ari kompoke pai kan, komail tange sang kati ani mal!
15 Jeg taler til eder som til forstandige; døm selv det jeg sier!
Mepukat i indai ong komail, pwe komail me lolekong; a pein komail kasauiada, me i inda.
16 Velsignelsens kalk som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Brødet som vi bryter, er det ikke samfund med Kristi legeme?
Dal en pai me kit kin kapaiada, kaidin i dal en atail saupena ren ntan Kristus? O prot me kit kin pilitiki pasang, kaidin i atail saupena en war en Kristus?
17 Fordi der er ett brød, er vi ett legeme, enda vi er mange; for vi har alle del i det ene brød.
Pwe kitail me toto me lopon ta ieu, o war ta ieu, pwe kitail karos tungole sang lopon ta ieu.
18 Se til Israel efter kjødet: Har ikke de som eter offerne, samfund med alteret?
Komail kilang Israel pali uduk. Irail me kin kang sang mairong, kaidin irail pil minimini ong pei saraui?
19 Hvad mener jeg altså? at det er noget avguds-offer til? eller at det er nogen avgud til?
A da me i en inda? I en inda me mairong ong ani mal meakot? De dikedik en ani mal meakot?
20 Nei, men at det de ofrer, det ofrer de til onde ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke at I skal komme i samfund med de onde ånder.
A karos me men liki kan mairongki, re kin mairongki ong tewil akan a kaidin ong Kot. A i sota mauki, komail en minimin ong tewil akan.
21 I kan ikke drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke ha del I Herrens bord og i onde ånders bord.
Komail sota kak nima sang dal en Kaun o pil sang dal en tewil akan; komail sota kak iang tepel en Kaun o pil tepel en tewil akan.
22 Eller tør vi egge Herren til nidkjærhet? vi er vel ikke sterkere enn han?
De kitail en palian Kaun o? Kitail me kelail sang i?
23 Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger.
A muei onger meakaros, a kaidin karos me kin kamaula; a muei onger meakaros, a kaidin karos me kin kapungla.
24 Ingen søke sitt eget, men enhver søke den annens beste!
Sota amen me pan apwali pein a dipisou, a en amen.
25 Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det;
Karos me kin netila nan wasan netikila uduk, komail kang, ap der kalelapok duen song ar, pwe komail der katoutouki insen omail.
26 for jorden og alt det som fyller den, hører Herren til.
Pwe sapwilim en Kaun sappa o audepa kan.
27 Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil gå dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det.
A ma amen, me soposon pan luke komail, en toun kapara kamadip, o ma komail men iang, ari, karos me pan nek ong komail, komail en kang, ap der kalelapok duen song a, pwe komail der katoutouki insen omail.
28 Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la være å ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld!
A ma amen pan indang komail: Met kisan mairong en ani mal, komail der kang pweki i, me kasaledar, pwe komail der kawela insen arail.
29 Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men næstens. For hvorfor skal min frihet dømmes av en annens samvittighet?
A met i solar inda duen pein insen om a duen insen en amen. Pwe menda insen en amen pan kasauiada ai saladokelar?
30 Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for?
Pwe ma i iang kang ki danke, menda i en kalok sued, pwe i tungole ni ai danke?
31 Enten I altså eter eller drikker, eller hvad I gjør, så gjør alt til Guds ære!
Ari, ma komail kang de nim de wia meakot, komail en wia meakaros, pwen wauneki Kot.
32 Vær uten anstøt både for jøder og for grekere og for Guds menighet,
Komail der kadipikelekel men Sus, de men Krik, de momodisou en Kot,
33 likesom også jeg i alt streber å tekkes alle og ikke tenker på mitt eget gagn, men på de manges, at de må bli frelst.
Duen i kin pok ong amen amen ni ai wiawia kan karos, o so moneki me pein ai, pwen sauasa me toto, pwe irail en dorela.
