Luk 5
1 Saasiit Jisu Genisaret juungsitum kaang ni chap adi miloong ah heh reeni Rangte tiit chaat suh tuutmui rumta.
Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,
2 Heh ih khoonkhuung enyi juungkaang ni chaakwah loong ih neng chaak saachot kaat pootdi hoomthiin arah japtupta.
da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra dem og toede Garnene.
3 Khoonkhuung esiit adi Jisu ah dung tongta—erah langla Simoon Khoonkhuung angta—eno heh suh amasah juungko nah hengtuut suh baatta. Jisu ah Khoonkhuung adi tong ano miloong asuh nyootsootta.
Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham at lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fra Skibet.
4 Heh ih jen thoon nyootsoot rum ano, Simoon suh baatta, “Khoonkhuung ah juungsitum echoong koh et tuut uno, an joonte loong damdoh nyah joot suh chaak ah ha an.”
Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud på Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"
5 “Nyootte, “Simoon ih ngaakbaatta, “Seng ih pheetang taat haati takapke. Ang abah uh an ih li ubah, ngah ih eha et ang.”
Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet hele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garnene ud."
6 Neng ih chaak ah haata eno nyah loong ah hantek ih chaak laan ranpat ruh taantaan ih nyaanta.
Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deres Garn sønderreves.
7 Erah raang ih neng ih khoonkhuung esiit dowa neng joonte ah neng lak khoh ih jap rum ano nyah loong ah roong joot thuk suh poon rumta. Neng wangrum taha adi nyah loong ah khoonkhuung nep luppat arah ih meeta.
Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte begge Skibene, så at de var nær ved at synke.
8 Eno Simoon Pitar ih tumjih angta rah loong ah sok ano, Jisu ngathong ni heh lakuh di tong ano baatta, “Nga re nawa hengkhoom uh, Teesu! Ngah rangdah mina!”
Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: "Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9 Simoon nyia heh joonte loongtang rapne ih paatja rumta nyah loong hantek ih kap rum ano ah.
Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham, over den Fiskedræt, som de havde fået;
10 Simoon joonte Jebidi sah Jeems nyia Joon, uh paatja ih nyuuta. Jisu ih Simoon suh liita, “Nakcho an; adowa ih bah sen ih mina joh an.”
ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vare Simons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra nu af skal du fange Mennesker."
11 Neng ih Khoonkhuung ah juung saangkook ni hoomthiin rumta, jirep thiinhaat rum ano Jisu lini roong phankhoom rumta.
Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12 Saasiit Jisu samthung esiit ni ang adi mih wasiit engam angta. Eno heh ih Jisu ah tup ano, heh lakuh di kotbon ano liita, “Chuupha, an ih thunhang bah, saatsiit weehang!”
Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13 Jisu ih heh lak ah janghaat ano taajota. “Ngah ih an deesiit suh thun ehala,” Heh ih liita. “De uh!” Erah damdam erah wah ah laan de ruh eta.
Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14 Jisu ih heh suh baatta, “O suh nak baat uh, erah nang ih bah romwah jiinnah phangla ih kah uno heh ih toomhuk sokje ho; eno ba mih ih de etu ih jat ho, Moses ih baatta jun ih an khosa ah koh et kaat uh.”
Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15 Ang abah uh Jisu ruurang ah noongrep ni ehan han ih huk ruurang katta, eno miloong hantek heh jeng boichaat suh nyia neng khoisat de thuk suh lomthok rum taha.
Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.
16 Ang abah uh Jisu ah, hatik ni rangsoom dokkhoom kata.
Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17 Saasiit Jisu ih nyoot rum adi, mararah Pharisi nyia Hootthe Nyootte loong erah di roongtongta Galili samthung nyia Judia nawa eno Jerusalem nawa ra rumha rah ah. Teesu chaan ah Jisu damdi mih khoisat deesiitjih eje angta.
Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæere og Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at helbrede.
18 Mararah mina ih hiimuung juptheng ni thokpi rum taha, eno neng ih nokmong ni noppi leh Jisu ngathong adoh thiinwan suh taatthun rumta.
Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden, og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.
19 Mih hantek ang tungthoidi, nokmong nah noppi suh lam tachoh rumta. Erah raangtaan ih neng ih nok khoni piiwan rum ano poohoom rum ano, juptheng pan ih miloong laktung Jisu ngah thong adi datthiin rumta.
Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for Skarens Skyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige med Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20 Jisu ih neng erathan tuungmaang rumta ah sok ano, heh ih mih asuh liita, “Nga joonwah, an rangdah loong ah biin anaan et halu.”
Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere dig forladte."
21 Hootthe Nyootte nyi Pharisi loong ah neng mongmong ni phang huthun rumta, “Arah mih ah o angla Rangte kaanju tiit baat ha! Rangte luulu baalek ah mih rangdah jen biin anaante ah!”
Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan forlade Synder, uden Gud alene?"
22 Jisu ih neng tenthun ah jat ano baat rumta, “Sen ih emah tumet suh thunhan?
Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem: "Hvad tænke I på i eders Hjerter?
23 ‘An rangdah ah biin anaan et taho,’ ih baat ah elaang nih ang ah, adoleh ‘Saat uno khoom uh’ ih baat ah elaang nih ang ah?
Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller at sige: Stå op og gå?
24 Ngah ih sen suh ejat etthuk rumha, erah ang abah ah, Mina Sah adi arah hah dowa mih rangdah jen biin anaan theng chaan eje eah.” Eno heh ih hiimuung wah asuh baatta, “Ngah ih baat hala, saat uh, an juptheng ah toonpi uno an nok nah wang uh!”
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jeg siger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
25 Erah damdam erah mih ah neng ngathong ni toonchapta, heh juptheng ah toonpi ano, heh nok ni Rangte ah phoongpha ano wangta.
Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på, og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26 Neng ah loongtang rapne ih paatja rumta! Echo damdi neng ih Rangte rangphoong rumta, “Chiinyah tumthan epaatja jih seng ih japtup hi!”
Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27 Erah lidi, Jisu dokkhoom kah adi, sokse seete wah heh men ah Leewi, apit ni tong arah japtup kata. Jisu ih heh suh baatta, ‘Nga lih ah phanhang.”
Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"
28 Leewi ih jirep thiinhaat ano, heh lilih ih roong toonkhoomta.
Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29 Eno Leewi ih heh nok ni kamkam saroom ih hoon ano Jisu ah poonta, eno wen loongdung adi sokse seete loong nyi wenhoh loong hantek angta.
Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30 Mararah Pharisi nyia Hootthe Nyootte loong ih Jisu liphante loong suh cheng rumta “Sen ih sokse seete nyia rangdah mina loong damdi mamet phaksah han?” Neng ih chengta.
Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31 Jisu ih ngaakbaat rumta, “Mih eseete ih Phonwah ah tajamka, khoisatte ih ba jam ah.
Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
32 Ngah ih jatwah loong ah elek toom ih rum ah ih tapoon ra rumrang, erah nang ih bah rangdah mina loong poon ra halang.”
Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."
33 Mararah mih ih Jisu suh liita, “Joon liphante nyia Pharisi liphante loong ah uh samurangsoom etong rumla; enoothong an liphante loong ah ih jok phaksah ruh et rumha.”
Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde Bønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"
34 Jisu ih ngaakbaatta, “Sen ih kuhoon sa doh jalakapte wah pandoh wen loong ah samuh ngaakdaap ah ih nih thunhan? Emah tah angka!
Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til at faste, så længe Brudgommen er hos dem?
35 Enoothong kuhoonte warah neng re nawa toonsiit wan saakaan ah thok eha, eno erah doh ba neng samurangsoom tong ah.”
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da skulle de faste i de Dage."
36 Jisu ih arah tiitthaak tiit nep wakbaatta: O eh uh samsong ena rah ehak nah loopphing suh tajopcheeka. Emah mok et abah, heh ih samsong ena rah jopche etjih ang ah, eno ena lep ah ehak samsong damdoh tajunka ang ah.
Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af et nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellers river han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikke passe til det gamle.
37 Erah damdoh o eh uh kham na ah siikhoop tiikook ehak nah tasakka, tumeah kham na rah ih tiikook ehak ah eraapphok etthuk ah, eno kham ah emat jan eah, eno tiikook ah thih ah.
Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprænger den unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne ødelægges.
38 Erah thatnang ih bah, kham na rah tiikook ena nah thiintheng!
Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive de begge bevarede.
39 Erah damdi sen ih kham hak jok cho doh kham na ah tajam kan ang an. ‘Ehak ah seela,’ ih sen ih li an.
Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er god."
