Luk 7
1 Jisu ih erah loong tiit ah miloong asuh thoonbaat ano, heh Kapernum ni katta.
Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
2 Erani Roman saahaap laksuh heh rapne ih mongnook arah esiit angta; erah mih rah rapne ih sat ano etek nanah angta.
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
3 Saahaap rah ih Jisu raak ah chaat ano, heh ih mararah Jehudi mihak suh heh laksuh ah toom deesiit raaha ih poonkaat thukta.
men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
4 Neng loong ah Jisu jiinni ra rumha no heh lasih joot lam ih baat rumta, “Arah mina abah an ih chosok udoh ju se ah.
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
5 Seng mina loong ah heh ih rapne ih nook hali erah damdi uh heh ih Jehudi rangsoomnok nep hoonkot kotahe.”
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6 Eno Jisu ah neng damdi roongwangta. Saahaap ih ma dowa poonkaat thukta erah nok dowa ih heh haloot ni tah angta, “Nyootte, an nak thaam chamnaang uh. Ngah ih an nga nok nah poon theethe tah angkang,
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
7 adoleh nga teewah rah an re nah nga pupu ih jen chomui theethe tah angkang. An ih aadowa ih ba baat uh, eno bah nga laksuh ah ede eah.
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
8 Ngah uh apit ni Elong saahaap loong lakhu ni esiit, eno nga khui ni raabante uh eje. Ngah ih erah loong asuh, ‘Kah uh!’ ih baatkang bah ekaat eah; ngah ih therah asuh, ‘Raaho!’ ih baatkang bah heh raak eha; erah damdi ngah ih nga laksuh asuh, ‘Arah re uh!’ ih baatkang bah heh ere eah.”
Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
9 Jisu ah epaatja eta erah chaat ano ah; eno heh ngaakchaap ano heh lini khoomte loong asuh baatta, “Ngah ih sen suh baat rumhala, a likhiik ih tuungmaang arah babah uh tathaak jatkang, Ijirel hah loongtang ni botseh uh tajeeka.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
10 Jeng chaatte loong saahaap nok ni ngaakwang rum adi laksuh rah ejen de ih arah tupwang rumta.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
11 Erah damdam Jisu ah Nein samthung ni wangta, heh damdi mina loong nyia heliphante loong ah hantek ang rumta.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12 Paathong ni thok damdam ih, mangbengte loong dokkhoom ra rumha ah chomuita. Etek ete wah ah thaknuh adi heh sah erah luulu angta, heh damdi samthung dowa miloong ah hantek ang rumta.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
13 Teesu ih erah nuh ah sok ano, heh tenthet dongta, eno baatta, “Nak huung uh.”
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
14 Eno Jisu ah hengkhoom ano mangkhok ah taajota, eno mang piite loong ah tangchap rumta. Jisu ih baatta, “Jaaro! Ngah ih baat hala, Saat uh!”
Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
15 Etekte ah saattong ano neng damdi nep waantiitta, eno Jisu ih heh nuh suh kota.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
16 Neng loong thoontang echo damdi Rangte rangphoong rumta. “Elongthoon Khowah rah sengdung ni dong hala!” Neng ih liita, “Rangte ah heh mina pangsuh ra hala!”
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
17 Jisu tiit ah erah dowa ih deek akaan nyia juungkhuung rep ni ruurangta.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
18 Joon liphante loong ih heh suh jaatrep erah tiit loong ah baat rumta, eno heh ih neng dung nawa wanyi poonta,
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
19 eno Teesu suh chengkaat thukta, “An tam angkoko Joon ih raak eha ih kabaatta rah ah, tam aleh seng ih wahoh banthoothak jih angka?”
og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
20 Neng Jisu jiinni thokrum ano cheng rumta, “Juungtemte Joon ih an suh cheng raang ih daapkaat hali heh ih banbaatta eraak ete eah erah ah an tam ang koko, tama seng ih wahoh banthoothak jih angka.”
Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
21 Erah tokdi Jisu ih mina loong ah neng khoisat, maasat, nyia Chiithih laakhah paan nyia edook ekoong loong deesiit tok angta.
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
22 Heh ih Joon jeng chaatte loong asuh ngaakbaatta, “Sen ih tumjih tup han nyia chaat han rah Juungtemte Joon suh amet ngaakbaat wan an: edook ih tup et ha, ekoong ah ekhoom ela, eput engam loong esaasiit eta, naabaang ih echaat ha, etekte ah ngaaksaat eta, erah damdi Ruurang Ese tiit rah changthih loongdung ni baat et ha.
Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
23 Tumthan tenroon ah ngah suh mongchi lah angte loong rah ah!”
og salig er den, som ikke forarges på mig."
24 Joon jeng chaatte loong wangta lini, Jisu ih heh tiit ah miloong asuh we baat rumta: “Sen Joon damdoh phisaang hani wangtan adi, sen ih tumjih japtup ih ebanthun tan? Pong ih naam pheekmot arah tama?
Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
25 Tumjih japtup suh wangtan? Mih moongdong ih choom arah japtup suh tama? Emah ih choomchaakte loong abah kunuchangteng nok loong nah ba japtup an!
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
26 Baat he, sen tumjih sok suh wangtan? Khowah sok tam? Elang eah, enoothong sen ih khowah nang ih elong ah tuptan.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
27 Joon ah Rangteele ni baat ha ah: ‘Rangte ih liita, ngah ih nga tiitbaatte sen nganah daapjah hang sen suh lamtan kot raang ih ah.”
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28 Ngah ih baat rumhala,” Jisu ih boot baatta, “Joon ah o nang ih uh elongthoon heh juuba dongta. Enoothong o Rangte Hasong ni ehinsah angla erah ah Joon nang ih elongthoon ang ah.”
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
29 Warep ih heh jeng ah chaat et rumta; loongtang nang ih ehanthoon ah sokse seete loong ah ih Rangte amiisak tiit ah thang rumta eno neng juung uh Joon ih tem rumta.
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
30 Enoothong Pharisi nyia Hootthe Nyootte loong ah Rangte mongtham neng raangtaan suh taat angta rah daan et rumta erah thoidi Joon juungtem uh daan rumta.
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31 Jisu ih toombaat ruh eta, “Eno bah Ngah ih tumjih doh toobaat ang aahaangwa mina loong ah? Neng ah tumjih likhiik angla?
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
32 Neng ah noodek loong thaangsang theng ni tong arah likhiik boh ah. Noodek dungsiitte loong ah ih dunghote suh riingbaat ah, ‘Seng ih kuhoon boongkaat saamtom koh ih, ang abah uh sen taboong kan! Mangboong ah seng taat boongti, ang abah uh sen tahuung kan!’
De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
33 Juungtemte Joon ah ra haano, kham uh lajok thang ih samurangsoom tongta, eno sen ih liitan, ‘Heh sak ni laathih pan eah!’
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
34 Mina Sah ah we ra haano heh ih jok phaksah, eno sen ih liihan, ‘Sok arah mih rah ah! Heh bah mangda nyia kham jokte boh ah, sokse seete loong nyia rangdah loong joonte boh ah!’
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35 Rangte thung atak ah, o mina loong ih kap hi loong sak dowa ih amiisak et noisok ah.”
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36 Pharisi wasiit ih heh nok ni Jisu rangja phaksat poonta, eno Jisu ah kah ano phaksat suh tong kata.
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
37 Erah samthung adi rangdah ni tongte minuh esiit angta. Minuh rah ih Jisu Pharisi nok ni cham saha ih chaat ano, phontum jongtek adi hemeesiit ih piijah taha
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
38 eno Jisu reeni ehuung damdi heh lathong ko ih chap ra taha, eno heh mikse rah ih Jisu lah adi siimseeta. Eno heh khoroon ih hook hut ano, heh lah adi chupphakta, eno phontum rah ih lokta.
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
39 Pharisi warah ih erah tup ano, heh teeteewah suh liita, “Arah wah ah amiimi khowah angta bah, heh ih jat etjih angta, arah minuh ah tumjaat mih ih taajoh halang eah; heh ih jat etjih angta arah minuh ah tumthan rangdah lam ni tongsongla eah!”
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
40 Jisu ih heh suh liita, “Simoon, ngah ih an suh jaatsiit baatjih jeela.” “Um, Nyootte,” heh ih liita, “Baat hang.”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41 Jisu ih phangbaatta “Ehak di mih wanyi ih ngun namte wah dowa ngun nam nyuuta.” “Wasiit ih ngunkholok chaabanga namta, wasiit rah ih rook banga namta.”
"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42 Eno nyi ih lajen ngaakthem nyu koka no, ngun namte kotte warah ih nyi dowa lakah ngaaksuh thang ih toohaatta. Erah ang abah, marah wah asuh, ehan minchan ah?”
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43 Simoon ih liita, “Ngah ih thun angdi ehan ih namte wah ah.” “An ih punbaat et hu, Jisu ih liita.
Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
44 Eno Jisu ah minuh ko ih leksok ano Simoon suh baatta, “An ih arah nuh ah tup tam et hu? Ngah an nok ni ra tahang adi, an ih ngah lah chot suh juung taban kotahang, arah nuh rah ih bah nga lah ah heh mikse ih chot hangno heh khoroon ih hook hut tahang.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
45 An ih ngah echupphak damdi taban thoothak tahang, eno arah nuh rah ih bah ra tahang dowa ih nga lah chupphak ah tatoohaatka.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
46 An ih ngah Olip bangthiing ih nga khoh ni tamook tahang, eno arah nuh rah ih bah nga lah ni phontum ih hut halang.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Erah raang ih, ngah ih baat hala, erah than elong minchan heh ih noisok halang rah ih heh rangdah loong biin anaan etta. Enoothong o amasah biin anaanta erah suh amasah minchan noisok ah.”
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
48 Eno Jisu ih minuh asuh baatta, “An rangdah loong ah biin anaan et halu.”
Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49 Mihoh loong teebun ni tongte loong ah ih neng jengjeng eta, “O ah arah mih rah ah, mih rangdah nep biin anaante ah?”
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50 Eno Jisu ih minuh asuh baatta, “An tuungmaang ih puipang halu; semroonroong ih tong kah uh.”
Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
