< 2 Korinte 12 >
1 Nga khuupook ah laseeka bah uh, ngah khuupook roh ete anglang. Enoothong ngah ih mot amang nyia Teesu ih tiitwu halang tiit ah baat ang.
Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.
2 Asih paangbaji ngani rangmong echoong thoon ni kristaan mina wasiit siitwanta warah ngah ih jat ehang (Enoothong erah ngah ih tajatkang amiidi tam ang kotaaja adoleh mot amang sok kotaaja—Rangte ih luulu ba jat ah.)
Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
3 Ngah we dopjeng lang, arah mih ah Wojum ni siitwanta (Erah uh, amiimi tam ang kotaaja tam aleh mot amang angko taaja—Rangte ih luulu ba jat ah), eno erah di heh ih jengkhaap lam ih lami dongbaat theng nyia mina tuikhoop ni lami jeng theng japchaatta.
Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5 Erah raangtaan ih nga teewah suh takhuupook kang —enoothong arah mina asuh khuupook lang, nga teewah larook lata asuh ba khuupook lang.
Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.
6 Ngah khuupook e ang bah uh, engak tah e kang, mamah liidi ngah ih ami tiit ah lekbaat angdoh ah. Enoothong ngah takhuupook kang, tiimnge liidi sen ih ngah jiin nawa tiimjih tup tan nyia chaat tan ah, erah o suh ang abah uh nga tiit ah ehan ih rangbaat thuk suh ngah tanookkang.
Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.
7 Enoothong epaatjaajih jirep ah japtup thoidoh naktoom khuupook ah li ano, nga hansi ni sattitih ih chamthuk tahang, erah langla nga siiwi chamnaang thuk suh nyia thungjoong thuk suh Soitaan kaamwah ih satthuk ah likhiik ih ang thukta eno takhuupook thuk tahang.
Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8 Erah khoisat ah deesiit raangtaan ih Teesu suh nga rangsoom ni jaajom baattang.
Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;
9 Enoothong heh ih ngaakbaat tahang: “An raangtaan ih nga minchan ah laaleh ang ah, tiimnge liidi larook lata ang udi nga chaanphaan ah rakla.” Erah thoidi, nga larook lata ang angdi, nga pangte Kristo chaanphaan asuh tenroon anglang.
og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
10 Kristo thoilam di, larook lata, thaangju kaanse, echam enaang, siiwii nyia echeh echaan loong ah roongje roh e hala. Tiimnge liidi ngah larook lata ang angdi, tathat eh hoon lang.
Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
11 Ngah thungko likhiik ih reeraang lang—enoothong erah sen ih reeraang thuk hali. Nga tiit roong seebaatte ah sen angjih angtan. Tiimnge liidi lidoh tiim lajo ang kangbah uh, sen loong “kaamwah” wahoh loong nang ih ngah ehin tah angkang.
Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store Apostle, om jeg end, intet er.
12 Sen jaachi ni paatjaajih nyia epaattek etheng jirep ah enaan lam ih re kangno ngah kaamwah ngeh ih noisok halan.
En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
13 Chaas wahote nang ih ethih mamah miili he, ngun akom di ba sen suh talaalom tahang? Erah raangtaan ih lalangka mok reetang ah biin anaan hoon weehe.
Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!
14 Arah ih jaajom ang ah ngah sen reeni dongkhoom suh ban khookham hang—enoothong sen taangnawa tiim uh tasuh rumra. Ngah ih ngun tajam kang, sen loong ba jam rumhala. Tiimnge liidi, hesuh hehsah loong ih henuh hewah loong suh tajam koka, henuh hewah ih ba jamkoh ah
Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
15 Sen loong chosok raangtaan ih ngaapuh ngaasak dowa ih nga jiinni tiim jeela, erah loong kot suh nga tenroon lang. Nga ih ehan eh nook rum kohaano sen ih tatam nookri?
Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?
16 Erah suh nook anbah, nga raangtaan ih sen sootboot theng tah angta. Enoothong mararah ih mokli an, ngah maakthih maklang nyia sen mokwaan suh tiit hu baatrum hala ngeh ah.
Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!
17 Mamah ma ang ah? Ngah ih kongphaak kotte daapkaat tahang loong ah jun ih sen loong ah tam put thuk rum taha?
Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?
18 Sen reeni kaat thuk suh Taitaas lasih jotang, eno heh damdi wahoh hanpiite nep wakra thuk tahang. Sen ih Taitaas ih nep eput eh tahe tam liihan? Sek wanyiinyi jisiit mootkaat raang ih phoosiitsiit tanih reeti tih?
Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de samme Fodspor?
19 Sen loong ih mokthun an madoh dowa ih seng ih seng tiit asuh ese ih baat hi ngeh ah. Emah tah angka! Joon awaan loong Rangte ngathong ni, tiim re ih bah uh sen chosok suh nyia Kristo ih jeng thuk he ah likhiik ih ba jengli.
Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.
20 Ngah erah raacho lang, sen reenah raahang adoh nga thung jun doh lah ang, adoleh sen thung jun doh uh lah ang ma mok japtup jang oh ngeh ah. Ngah choolang ah langla, rookmui jengmui adoleh khaada mui, tenkhat nyia lup aleek, kaanju nyia mokwaan mui, joobaat waanbaat mui, miksuh siikhaam mui, adoleh lalang lajang khuupook arah ma japtup jang oh ngeh ah.
Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,
21 Nga erah raacho lang, alih adoh dong raahang adoh sen ngathong nah Rangte ih kaanju ete ang halang, eno ehakdi data nyia ehuh eleek, roomjup roomtong loong rangdah lah sekthun loong ah raangtaan ih ngah ehu ete—erah langla neng loong ramka nyia roomjup roomtong thoidoh ang ah.
at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.