< Galatiite 1 >

1 Pool taangnawa le, marah mih rah kaamwah raangtaan ih poon theng ngeh angta warah, mina taangnawa tah angka nyia mina thung ih tah angka, Enoothong erah Jisu taangnawa ra taha nyia Jisu Kristo tek nawa ngaaksaat siitte Rangte taangnawa ra taha.
Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
2 Ani wa hanpiite loong enep nga damdi Galati chaaste loong suh jengseera ah maat hi:
og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
3 Seng loong Wah Rangte nyia Teesu Jisu Kristo ih minchan koh hanno semroongroong toomtong thuk han.
Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
4 Seng loong ah charangneng ethih roidong dowa puipang suh Kristo ih heh teeteewah sak ah, seng loong rangdah raang ih kota, Rangte nyia heh Wah lih jen phan suh ah. (aiōn g165)
som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
5 Rangte ah roitang raangtaan ih phoongpha theng toom ang ah! Amen. (aiōn g165)
ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn g165)
6 Sen thung ah seek ih mamah lek lan ngeh rapne paatja lang! Sen ah Kristo minchan nawa ih taat poon tahan eno sen ih ‘ruurangese ehoh ah chaat han.
Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
7 Amiisak diibah ruurangese tiit ah ehoh amukka, enoothong sen loong thung thet hoomte nyia Kristo ruurangese ah leksiit suh woot chungte mih eje, erah thoi ngah ih baat rumhala.
hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
8 Enoothong seng ih baat ibah uh rangmong nawa rangsah ih baat abah uh Jisu tiit marah baatti erah lah ang thang ih mok we baat han bah, erah mih ah dut haat ano soolam nah toom wang thuk ah.
Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
9 Jaakhoh ni uh seng ih baat choi, amadi uh ngah ih we baat rumhala: Ngo ih ang abah uh ruurangese tiit jaakhoh ni marah kapchaat tan erah lah ang thang ih ehoh mok baat han bah, erah mih ah dut haat ano soolam nah toom wang thuk ah!
Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
10 Arah jenglang ah mina loong laktung nah ngah suh toom seechoh hang likhiik tam jeng lang? Emabah tah angka! Ngah ih jamhang abah Rangte ih toom seechoh ah liihang! Mina loong ih seechoh suh tam liihang? Ngah ih emah mok thun tang bah ngah Kristo laksuh tah ang thengtang.
Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
11 Phoh ano loong, ngah ih baat rum thaak ha, ruurangese marah baat rumhala erah, mina thung nawa ih tah angka.
Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
12 Ngah ih mina jiin nawa chothaang ang rah tah angka, edoleh nyootsoot rum hang rah tah angka, erah bah Jisu Kristo heh teeteewah ih dong baat hang rah.
thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
13 Sen loong suh baat choi nga Jehudi thooroom kap angno songtong tang adi ngah ih Rangte chaas mina loong ah minchan laje thang ih mamah thet haat tang, edoleh siiwi rum tang nyia mathan jen thet haat suh thuntang erah than ih thet haat tang.
I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
14 Nga roite dung ni Jehudi thooroom soomtuute wahoh nang ih phangkhoh thoon ah ngah angtang, nyia sengte sengwah banlam loong ah rapne ih soomtuute angtang.
Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
15 Enoothong ngah maang tupsom rang di dook Rangte ih heh minchan nawa ih heh mootkaat raangtaan ih juuje tahang. Eno heh ih erah chungta adi
Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
16 heh Sah ah noisok tahang, Ranglajatte loong suh Ruurang Ese baat raangtaan ih ah, eno ngah ih ngo suh uh tah jamcheng tang,
at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
17 Jerusalem ni uh nga jaakhoh ni Jisu kaamwah loong ang rumta damdoh chomui suh tajook wangtang, enoothong ngah echaan ih Arabia ko ih katang eno erah lini Damaskas ko we ngaak tahang.
drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
18 Eno ngah paang jom lini Jerusalem ni Pitar jinni ethoithak jat esuh wangtang, erah ni heh damdi asi sa baji roongtong wangtang.
Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
19 Ngah ih kaamwah wahoh ngo uh tah tuptang enoothong Teesu suh heno angta Jeems ah ba tuptang.
Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
20 Ngah ih ma raanghang ah amiisak. Ngah laleek kang rah Rangte ih jat eha!
Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
21 Erah lih adi ngah Sairia nyia Silisia hah ni wangtang.
Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
22 Erah tokdi Judia chaas loong nawa mina loong ih ngah tah samjat rum tahang.
Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
23 Neng iba mih jeng arah chaat rum ano ba jat rum tahang: “Marah seng siiwiite kah angta wah ih amadi laalom tiit ah tumbaat ha, marah tiit heh ih thet haat taat chungta rah tiit ah!”
de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
24 Ngah angthoi ih neng loong ih Rangte ah phoongpha rumta.
og de priste Gud for mig.

< Galatiite 1 >