Waiata 123

1 He waiata; he pikitanga. Ka anga atu oku kanohi ki a koe, e koe e noho mai nei i nga rangi.

Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!

2 Ina, pera tonu nga kanohi o nga pononga e titiro nei ki te ringa o to ratou rangatira, nga kanohi hoki o te kotiro ki te ringa o tona rangatira wahine; me o matou kanohi e titiro nei ki a Ihowa, ki to matou Atua, kia tohu ra ano ia i a matou.

Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.

3 Tohungia matou, e Ihowa, tohungia matou: kua tino kapi hoki matou i te whakahawea.

Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

4 Kapi tonu to matou wairua i te whakahi a te hunga e noho noa ana, i te whakahawea a te hunga whakakake.

Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.