Waiata 120

1 He waiata; he pikitanga. I tangi, ahau ki a Ihowa i toku matenga; a i whakahoki kupu mai ia ki ahau.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 E Ihowa, whakaorangia toku wairua i te ngutu teka, i te arero hianga.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Ko te aha e hoatu ki a koe? ko te aha hoki e tapiritia atu mau, e te arero hianga?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Ko nga pere koi a te hunga nunui, me nga waro hunipa.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Aue, toku mate, to te manene i Meheke, toku hoki e noho nei i nga teneti o Kerara!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Kua roa te nohoanga tahitanga o toku wairua ki te tangata e kino ana ki te ata noho.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Mo te ata noho ahau, engari ka korero ahau, ka anga ratou ka whawhai.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.