Salamo 37

1 Ko embetse amo tsivokatseo, vaho ko tsikirihe’o o mpanao ratio,

Av David. La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over dem som gjør urett!

2 F’ie hiforejeje aniany hoe ahetse, vaho hiheatse hoe rongo-maindoñe.

For som gresset blir de hastig avskåret, og som grønne urter visner de bort.

3 Miatoa am’ Iehovà, le anò ty soa; imoneño i taney vaho rañeto ty figahiñañe.

Sett din lit til Herren og gjør godt, bo i landet og legg vinn på trofasthet!

4 Mifalea am’ Iehovà; le hatolo’e azo ty fisalalàn’ arofo’o.

Og gled dig i Herren! Så skal han gi dig hvad ditt hjerte attrår.

5 Ampiatò am’ Iehovà ty fombà’o, Atokiso, vaho ie ty hitoloñe.

Sett din vei i Herrens hånd og stol på ham! Han skal gjøre det;

6 Le hampionjone’e hoe hazavàñe ty havantaña’o, vaho hoe an-tsipinde-mena ty havañona’o.

han skal la din rettferdighet gå frem som lyset og din rett som middagens lys.

7 Manintsiña am’ Iehovà naho mahaliñisa; ko ihobira’o ty miraorao an-tsata’e, t’indaty mitoloñ’ am-pikitrohan-dratio.

Vær stille for Herren og vent på ham! La ikke din vrede optendes over den som har lykke på sin vei, over den mann som uttenker onde råd.

8 Fario o habosehañeo, naho apoho ty fombo; ko embetse kera hañosi-karatiañe.

Lat av fra vrede og la harme fare, la ikke din vrede optendes! Det fører bare til det som ondt er.

9 Toe haitoañe o tsy vokatseo, fa handova i taney ze mitamà Iehovà.

For de onde skal utryddes, men de som bier efter Herren, skal arve landet.

10 Aniany le tsy ho eo i lo-tserekey, ho tsoehe’o i akiba’ey f’ie tsy ho trea.

Og om en liten stund, så er den ugudelige ikke mere, og akter du på hans sted, så er han borte.

11 Toe handova i Taney o tretram-poo, hifale am-piraoraoañe vokatse.

Men de saktmodige skal arve landet og glede sig ved megen fred.

12 Kililie’ i lo-tsereke ty vantañe, vaho ampikodrita’e nife.

Den ugudelige optenker ondt imot den rettferdige og skjærer tenner imot ham.

13 Iankahafa’ i Talè, fa arofoana’e te an-­titotse ty andro’e.

Herren ler av ham; for han ser at hans dag kommer.

14 Fa napontsoa’ o tsivokatseo ty fibara, vaho nampibitsoke fale hametsaha’e ambane o rarakeo naho o misotrio, hañohofa’e loza amo an-dala mahitio.

De ugudelige drar sverdet og spenner sin bue for å felle den elendige og fattige og slå dem ihjel som vandrer opriktig.

15 Hitrofaha’ i fibaray ty tro’ iareo, vaho ho pekañeñe ty fale’ iareo.

Deres sverd skal komme i deres eget hjerte, og deres buer skal sønderbrytes.

16 Hamake ty ­kedekedek’ anaña’ ty vantañe ta ty havokara’ o tsivokatse maroo.

Bedre er det lille som den rettferdige har, enn mange ugudeliges rikdom.

17 Toe ho pozaheñe ty sira’ o lo-tserekeo, fe tohaña’ Iehovà o vañoñeo.

For de ugudeliges armer skal sønderbrytes, men Herren støtter de rettferdige.

18 Arofoana’ Iehovà ty andro’ o vantañeo, tsy ho modo kitro añ’afe’e ty lova’iareo;

Herren kjenner de ulasteliges dager, og deres arv skal bli til evig tid.

19 Tsy ho salatse an-tsan-karatiañe; le ho anjañe an-tsam-paosa.

De skal ikke bli til skamme i den onde tid, og i hungerens dager skal de mettes.

20 Hikoromake o tsy vokatseo, le hanahake ty safon’ añondry o rafelahi’ Iehovào, ie himosaoñe an-katòeñe, toe himiañe.

For de ugudelige skal gå til grunne og Herrens fiender som engenes blomsterskrud; de skal forsvinne, som røk skal de forsvinne.

21 Misongo i tsivokatsey fe tsy mañavake; matarike i vantañey vaho mañomey.

Den ugudelige låner og betaler ikke, men den rettferdige forbarmer sig og gir.

22 Toe handova i taney o tahie’eo, fe haitoañe añe o afà’eo.

For de han velsigner, skal arve landet, men de han forbanner, skal utryddes.

23 Ampijadoña’ Iehovà ty lia’ ondaty, ie no’e i lala’ey.

Herren gjør en manns gang fast, og han har velbehag i hans vei.

24 Ndra t’ie mikorovoke tsy hidaboñe, fa tohaña’ Iehovà am-pitàñe.

Når han snubler, faller han ikke til jorden; for Herren støtter hans hånd.

25 Nitora’e iraho, fa antetse henaneo, mboe liako tsy nahatrea te naforintseñe o vañoñeo, te nangata-kaneñe o keleia’eo.

Jeg har vært ung og er blitt gammel, men ikke har jeg sett den rettferdige forlatt eller hans avkom søke efter brød.

26 Matarike lomoñandro re naho mampisongo, vaho vokatse o tiri’eo.

Den hele dag forbarmer han sig og låner ut, og hans avkom blir velsignet.

27 Ihankaño ty raty, le anò ty soa, vaho himoneñe kitro añ’afe’e.

Vik fra ondt og gjør godt! Så skal du bli boende til evig tid.

28 Tea’ Iehovà ty hatò, le tsy ho farie’e o mpañorike i Ha’eio; soa-fipalitse nainai’e iereo; fe haitoañe ty tiri’ o lo-tserekeo.

For Herren elsker rett og forlater ikke sine fromme; til evig tid blir de bevart. Men de ugudeliges avkom utryddes.

29 Handova i taney o vañoñeo, vaho himoneñe nainai’e.

De rettferdige skal arve landet og bo i det evindelig.

30 Mañaka-kihitse ty falie’ o vantañeo, manao saontsi-to i famele’ey.

Den rettferdiges munn taler visdom, og hans tunge sier hvad rett er.

31 Añ’arofo’e ao ty Hàn’Añahare’e, tsy midorasitse o fandia’eo.

Hans Guds lov er i hans hjerte, hans trin vakler ikke.

32 Tampone’ ty tsivokatse ty vantañe, mipay hañè-doza ama’e.

Den ugudelige lurer på den rettferdige og søker å drepe ham;

33 Fe tsy hapo’ Iehovà an-taña’e ao, vaho tsy hado’e hafàtse an-jaka.

Herren overlater ham ikke i hans hånd, og fordømmer ham ikke når han blir dømt.

34 Itamao t’Iehovà, naho ambeno i lala’ey, le honjone’e handova i taney, vaho ho isa’o ty fañitoañe o tsivokatseo.

Bi på Herren og ta vare på hans vei! Så skal han ophøie dig til å arve landet; du skal se på at de ugudelige utryddes.

35 Fa nitreako ty lahiaga, tsivoatsolo, nandrevake hoe hatae maindoñe an-tane’e ao;

Jeg så en ugudelig som var veldig og utbredte sig som et grønt tre som ikke er flyttet;

36 Fe nihelañe añe, le heheke, tsy eo; pinaiko fa tsy nahatrea.

men han forsvant, og se, han var ikke mere, og jeg søkte efter ham, men han fantes ikke.

37 Henteo ty vañoñe, hehe i vantañey, ho soa-figadoñe ty mifampilongo.

Akt på den ulastelige og se på den opriktige! for fredens mann har en fremtid;

38 Fe hatrao-­karotsake o mpandilatseo vaho ho tomereñe ty figadoña’ ty lo-tsereke.

men overtrederne skal tilintetgjøres alle sammen, de ugudeliges fremtid skal avskjæres.

39 Boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe o vañoñeo, Ie ty fitsoloha’ iareo an-tsàm-poheke.

Og de rettferdiges frelse kommer fra Herren, deres sterke vern i nødens tid.

40 Imbàe’ Iehovà naho votsore’e; haha’e amo ­tsivokatseo vaho rombahe’e, amy te Ie ty fipalira’ iareo.

Og Herren hjelper dem og utfrir dem, han utfrir dem fra de ugudelige og frelser dem, fordi de har tatt sin tilflukt til ham.