Ohabolana 24
1 Ko kirañe’o o lo-tserekeo, ko mañiry ho mpiam’ iareo.
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2 Fa mikitroke hapiaroteñe ty ron-doha’iareo, vaho mivolan-tsiroe-tafatoe o soñi’eo.
thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3 Hihitse ty mahafonitse anjomba, vaho hilàla ty añorizañe aze;
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4 Fahafohinañe ty mahapea o efe’eo amy ze hene vara soa naho mahafale.
ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5 Maozatse t’indaty mahihitse, manovon-kafatrarañe ty mahilala;
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6 amy te fiaoloañe mahihitse ty ifanehafa’o amo ali’oo, vaho minday fandrebahañe ty hamarom-piaolo.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
7 Loho ambone’ i seretsey ty hihitse; ie tsy manoka-palie an-dalam-bey eo.
Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
8 Hatao mpikitro-draha ty mikilily hanao raty.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9 Hakeo ty mikitro-kagegeañe, vaho tiva am’ondatio ty mpañinje.
Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10 Vata’e tsy an-kaozaran-drehe t’ie mitoirañe añ’andron-kaemberañe.
Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11 Hahao o kozozotem- bam-pandentañe mb’eoo, ie midaliendalieñe mb’am-panjamanañe mb’eo, Ehe, kalaño!
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Aa naho manao ty hoe irehe, Inao! tsy napota’ay ‘nio!— Tsy mahatsikarake izay hao i Mpandanja arofoy? tsy arofoana’ i Mpañambem-piai’oy hao? Tsy havaha’e am’ondatio hao o sata’eo?
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 O anako, mihinana tantele, amy te soa, eka, mamy an-dañilañy ao ty tantele boak’ am-papi’ey.
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 Maharendreha te izay ty hihitse ami’ty fiai’o; ie trea’o le ho tendrek’ ama’o ty ho avi’o, vaho tsy haitoañe ty fisalalà’o.
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15 Ko vandroñe’o, ty tsereheñe tia, ty anjomba’ i vañoñey; ko joie’o ty akiba imoneña’e;
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 fa mikorovoke im-pito ty vantañe, le mbe mitroatse avao; fe mivembeñe añ’andron-kankàñe o lo-tserekeo.
thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Ko irebeha’o ty fihotraha’ o rafelahi’oo, vaho ko ado’o hifalea’ ty tro’o i fitsikapia’ey.
Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 fa ho vazoho’ Iehovà naho ho alihe’e vaho havì’e tsy ho ama’e i haviñera’ey.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Ko angovita’o o tsivokatseo, le ko itsikiriha’o o lo-tserekeo;
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 fa tsy aman-ko tamae’e ty tsereheñe; le hakipe ty failo’ i borololoy.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
21 O anake, mañeveña am’ Iehovà naho amy mpanjakay, le ko mitraok’ amo mpiolao,
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 fa hivovoa’ ty feh’ ohatse, vaho ia ty hahafohiñe ty fifetsaham-piantoañe hanoe’ i roroey?
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 Manoly o tsara retoañe ka o mahihitseo: Tsy mete an-jaka ao ty firihiañe.
Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Ze manao ty hoe amo aman-kakeoo: ‘Vantan-drehe,’ ro honjira’ i màroy; vaho ho heje’ o fifeheañeo;
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 fe ho ehake o mahafañendakeo vaho ho soa tata.
men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 Orofeñe o fivimby mahatoiñe an-kahiti’eo.
Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Henefo heike ty fitromaha’o alafe’e ao naho halahalao o tete’oo, vaho ranjio amy zao ty akiba’o.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
28 Ko sesehe’o, tsy amam-poto’e t’indaty; vaho ko mamañahy am-pivimby.
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 Ko manao ty hoe: Hanoako hambañe amy nanoa’e ahikoy; sindre havahako ty amy sata’ey.
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
30 Niozàko ty tete’ i tembo, niariako ty tanem-balobo’ i seretse;
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
31 hehe t’ie nioboñobom-patike; nilafihan-kisatse i taney, vaho narobake ty kijolim-bato’e.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
32 Ie nitreako le naereñereko, nenteako vaho nitendrek’ anatse.
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
33 Firotse kede, mandre betebeteke, mañohom-pitañe hiroro,
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34 le hikovovoke mb’ama’o ty hararahañe, vaho hoe lahin-defoñe ty hapoia’o.
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
