Salamo 9

1 Rengeko an-kaliforan-troke irehe r’Iehovà; ho talilieko iaby o halatsa’oo.

(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

2 Hifaleako naho hirebehako, ho saboeko i tahina’oy, ry Andindimoneñe.

glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

3 Ie mimpoly o rafelahikoo, le mikorovoke vaho mibaibay añ’atrefa’o ey.

fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

4 Fa nitohañe’o i naseseko mahitiy, ihe miambesatse am-piambesa’o eo, mizaka an-kavantañañe.

Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

5 Nendaha’o o kilakila ‘ndatio, rinotsa’o o lo-tserekeo; finaopao’o kitro katroke ty añara’ iareo.

Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

6 O ry rafelahio, fa nampigadoñeñe an-koak’ao kitro katroke; fa nombota’o o rovao, fa momoke ty fitiahiañe iareo.

Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

7 Toe am-piambesa’e eo nainai’e t’Iehovà, fa nihentseña’e ho an-jaka i fiambesa’ey;

Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

8 an-katò ty fizaka’e ty voatse toy, ho zakae’e an-kahiti’e ondatio.

skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

9 Kijoly abo te amo forekekeñeo t’Iehovà, fitsolohañe an-tsan-kasotriañe;

HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

10 Hiantok’ azo o mahafohiñe ty tahina’oo, amy te tsy aforintse’o ze mipay Azo, ry Iehovà,

og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

11 Misaboa am’ Iehovà ry mpimoneñe e Tsiône ao! tseizo am’ ondatio o fitoloña’eo!

Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

12 Toe ihaoñe’ i Mpamale Fatey; tsy haliño’e ty fikoiaha’ o mpisotrio.

Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

13 Isoho iraho, ry Iehovà! Vazohò ty haoreako am-pità’ o malaiñe ahio; Ihe Mpañonjoñe ahy boak’ an- dalam-bein-kavilasy ao,

"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

14 ho talilieko iaby ty enge’o amo lalam-bei’ i anak-ampela’ i Tsiôneio, hirebehako o fandrombaha’oo.

at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

15 Nijoroboñe amy koboñe hinali’iereoy o fifeheañeo; finandri’ ty harato naeta’iareo o fandia’iareoo.

Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

16 Fa nampandrendre-batañe t’Iehovà fa nametsake zaka: tsepaheñ’ amo satan-taña’eo avao ty lo-tsereke. [mahantseñantseñe, Selà]

HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)

17 Himpoly mb’an-tsikeokoek’ ao o tsivokatseo, ze kilakila’ ondaty mandikok’ an’Andrianañahare. (Sheol h7585)

Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)

18 Fe tsy ho haliño nainai’e o rarakeo vaho tsy ho modo kitro añ’afe’e ty fisalalà’ o mpisotrio.

Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

19 Miongaha ry Iehovà, ko anga’o handrekets’ ondatio; Ho zakaeñe am-pivazohoa’o eo o fifeheañeo!

Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

20 Apoho am’ iareo ty fangebahebahañe, ry Iehovà ampahafohino o kilakila’ndatio t’ie ondaty avao! Selà

HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)