Joba 41
1 Mahatarike i Leviatàne am-bintañe v-iheo? hatindri’o ambane an-tàly hao i lela’ey?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Lefe’o hao ty mampikiviro i oro’ey, ndra ty hangirike i soma’ey am-pengoke?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Hanao lako halaly ama’o hao re? Ke hivolañe mora ama’o?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Hifañina ama’o hao, handrambesa’o aze ho fetrek’oro’o kitro katroke?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Ho hisà’o hao hoe voroñe? ke ho tantalie’o ho amo anak’ ampela’oo.
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Hifampihehetse ama’e hao o mpanao balikeo? Ho zarae’ iareo am’ o mpanao takinakeo hao re?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Ho tsitsihem-pirango hao i holi’ey? Ndra i loha’ey an-defom-piañe?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Apaoho ama’e ty fità’o vaho tiahio i ho ali’oy te tsy hindroe’o.
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Hete! Toe tsy vente’e t’ie salalaeñe, tsy ho tafahohoke hao te isahañe?
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 I Tsy eo ty lahitsi’ay mahavany hitsobore aze; ia arè ty mahafiatreatre amako?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Ia ty nanolotse ahy, te havahako? ahiko ze hene ambanen-dikerañe ao.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Tsy hitsiñeko o kitso’eo, ty haozara’e ra’elahiy, vaho i sandri’e tsaratseakey,
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Ia ty hañolitse o sisin-koli’eo? Ia ty hahafizilik’ añivom-balañorà’e roe ao?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Ia ty mahafisokake o lalam-bein-tarehe’eo? mampangetraketrake ty fañarikatoha’ o nife’eo.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 Fisengea’e o sisì’e fatratseo, ie mikititse hoe linite;
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Akore ty fifampikiteha’e kanao tsy mahafitsifitse ao ty tioke.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Nifampireketeñe iereo, mifampipiteke, tsy lefe akatrake.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 Mitsopela-kazavàñe o fihatsìhe’eo, manahake ty holi-maso’ i maraindraiñey o maso’eo.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Failo milebaleba ty miakatse am-bava’e, afo mipelatse ty mipitsike mb’eo.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Mañatoeñe o loa-koro’eo, hoe valàñe mamorotse ambone vinda mirehetse.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 Mamiañe foroha ty kofò’e, afo misodotse ty miboak’ am-bava’e ao.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 Mimoneñe an-kàto’e ty haozarañe, vaho mitsinjak’ aolo’e eo ty miroreke.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 Mifampirekets’ ama’e i holi’e mifanosokeo, gañe ama’e Izay tsy mete asitse.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 Gañe hoe vato ty fo’e; manahake ty hamafem-bato-lisañe ambane.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Ie mivoalatse, miholi-tsandry o fanalolahio; ie vereñe mamoe’ay.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Tsy lefe t’ie liherem-pibara, ndra lefoñe, ndra ana-defo, ndra baramino masioñe.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 Atao’e ho boka maike ty viñe, naho hatae voroke ty torisìke.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 Tsy mahafandrifitse aze o ana-paleo; atao’e forompotse o vato-piletseo.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 Tonton-drongoñe ama’e o kobaiñeo, tohafa’e o lefoñe mikaratsakaratsakeo.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 Silam-balañe-tane masioñe ty ambane’e, hoe mamofopofoke ampemba t’ie miranga fotake.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 Ampitroatroahe’e hoe valàñe i lalekey; ampanahafe’e ami’ty fampitranahañe rano mañitse i riakey.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 Anoe’e lala-miloeloe ty am-boho’e ao anoe’e hoe a maròy foty i lalekey.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Tsy ambone-tane atoy ty mañirinkiriñe aze, ie nitsenèñe tsy ho aman-tahotse.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Jilojilove’e iaby ze atao abo; ie ty lohà’ ze hene anam-pirengevohañe.
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
